Nye Flying Superkids står frem: - Jeg kan stadig have mareridt som 29-årig

- Det ramte mig meget. Det var en øjenåbner, for det stod klart, at jeg ikke er den eneste, der har haft de oplevelser.

Sådan lyder det fra Nicoline Willumsen, efter hun har læst de beretninger, tidligere gymnaster i Flying Superkids er stået frem med hos TV2 Østjylland de seneste dage.

Nicoline Willumsen var selv en del af Flying Superkids fra 2007 til 2011, og hun husker tilbage på en tid, hvor ydmygelser og skæld ud fyldte meget i træningshallen på Gymnastikgården.

Det er netop, hvad 29 tidligere gymnaster har stået frem og berettet om i TV2 Østjyllands nye podcast. Ifølge dem var tiden i Flying Superkids meget andet end et stærkt fællesskab og et liv i rampelysets skær.

Frygt og tavshed

TV2 Østjylland har siden offentliggørelsen onsdag været i kontakt med yderligere otte tidligere gymnaster, der har været en del af Flying Superkids eller gået på Gymnastikgården i perioden 2007-2021. De genkender alle de oplevelser, der er kommet frem.

Fælles for dem er, at de i mange år har gået med deres oplevelser og ubehag alene, fordi de har været bange for at være de eneste, der så kulturen som grænseoverskridende og nedladende.

Nicoline Willumsen var cirka 7 år gammel, da hun i 2007 begyndte i Flying Superkids. Hun fortæller, at hun særligt husker de mange ydmygelser fra direktør Lars Godbersen.

- Han kunne stå foran alle de andre gymnaster og sige med skæld ud i stemmen, at hvis jeg ikke kunne slå en flikflak, så kunne jeg ikke være på holdet. At selv han kunne slå en flikflak, hvorefter han viste det, siger hun og tilføjer:

- I stedet for at tage mig til side og spørge, hvad mit problem var, og hvordan han kunne hjælpe mig, så blev jeg ydmyget foran de andre. Og det endte med, at jeg blev endnu dårligere og mistede troen på mig selv.

Over for TV2 Østjylland har Lars Godbersen selv forklaret, at han ikke mener, han har hverken ydmyget, råbt af eller skældt børnene ud. I stedet mener han, at han har været tydelig i sin kommunikation.

Det er dog heller ikke den oplevelse, Cecilie Bruun sidder med. Hun var en del af Flying Superkidsholdet fra hun var 9 til 13 år i 2008-2012, og hun bakker de tidligere gymnasters oplevelser op.

- Jeg genkender den beskrivelse, de 29 gymnaster tegner af et træningsmiljø, der var præget af frygt. Også den tavshedskultur, som bliver beskrevet, siger hun.

Tavshedskulturen er beskrevet af både gymnaster og forældre. De fortæller, at både kæft, trit- og retningsmiljøet og udskamningskulturen var noget, de fleste kendte til, men ikke talte om eller greb ind over for - af frygt for, at det ville blive afregnet med en skideballe fra Lars Godbersen.

Har mareridt om natten

I podcasten beskriver gymnasterne konkrete episoder, de har oplevet i deres tid som Flying Superkids. Episoder, der handler om både offentlige og ydmygende skideballer og verbale overfusninger.

Flere af de gymnaster, der siden har henvendt sig til TV2 Østjylland, er både glade og overraskede over, at der nu er nogen, der har turde at stille sig frem og fortælle, hvordan livet som superbarn var, når spotlightet slukkede.

- Det fortæller, at det ikke er noget, der er foregået i vores hoveder, og at vi ikke har været for svage til at være i den branche, men at der faktisk har været reelle problemer. Det er en lettelse, at det er kommet ud, siger Julie Bang Christensen.

Hun var en del af Flying Superkids i cirka tre år, men gik på gymnastikgården i syv år i alt. Det er cirka seks år siden, hun stoppede. Afsløringerne har fået hende til at tænke over, om hun skulle have sagt fra.

- Samtidig tænker jeg også, om jeg selv kunne have gjort eller sagt noget noget før. Men frygten for, at jeg var den eneste, der tænkte sådan, var for stor, så jeg turde ikke række ud til nogen og fortælle, hvad der er sket. Det er nemmere nu, hvor der er nogen, der er stået frem, siger hun.

Julie Bang Christensen er langt fra den eneste, der i mange år har gået med tankerne om, at det nok var hende selv, der var noget galt med. Over for TV2 Østjylland beskriver flere tidligere gymnaster, at de længe har tænkt, det måtte være dem, der var svage eller ikke forstod kulturen.

- I mange år tænkte jeg, det nok bare var mig. Jeg er lettet over, at de andre også syntes, det var hårdt, siger Charlotte Andreasen.

Det er 15 år siden, hun forlod stedet for sidste gang, man oplevelserne sidder stadig i hende og vender ind imellem tilbage, når hun ligger hovedet på puden om aftenen.

- Jeg kan stadig have mareridt som 29-årig om, at jeg pludselig går på Gymnastikgården igen, siger hun.

Græd næsten hver træning

Feline Bergan var syv år gammel, da hun blev en del af Flying Superkidsmiljøet i 2008, hvor hun gik til cirka 2012. Hun havde droppet at danse ballet for at forfølge drømmen om at blive en af superbørnene og leve eventyret med stjernedrys og glamour. Men eventyret forvandlede sig til noget helt andet.

- Jeg græd næsten hver gang, jeg var til træning. Og jeg har ellers haft en kæmpe passion for gymnastik. Det var min barnedrøm at gå der, siger hun.

Ligesom andre kan hun fortælle historier om, hvordan hun fik Lars Godbersens vrede at føle, hvis en flikflak kiksede, eller en øvelse ikke blev udført til perfektion.

- Jeg husker bare, at han råber meget af mig og trækker mig til side. Det var bare 'røvfuld' hele tiden, og man havde ondt i maven, når man stod i køen og skulle til at præstere, for hvis ikke du gjorde, så fik du 'røvfuld', og man blev trukket ud foran de andre gymnaster og råbt ind i hovedet, siger hun.

Særligt husker hun Lars Godbersens temperament - et temperament, der af mange TV2 Østjylland har talt med, bliver beskrevet som stort og uforudsigeligt.

- Hvis jeg skal beskrive ham med et ord, vil det være hidsig. Som en lille pige, så var han farlig, man bliver bange for ham, for der er ikke nogen, der synes, det er særlig rart at blive råbt af, siger Feline Bergan.

Ulykkelig i omklædningsrummet

Feline Bergans mor, Susanne Lund, husker også tiden, hvor Feline Bergan var en del af Flying Superkids. I den periode overværede Susanne Lund flere skideballer og overfusninger af gymnasterne.

- Jeg har siddet på forældrerækkerne, og jeg ved, min datter er blevet ramt verbalt af en meget hård tone, siger hun og tilføjer.

- Jeg havde et barn, jeg ofte fandt ulykkelig i omklædningsrummet, fordi hun var blevet skældt ud. Hun havde ofte ondt i maven, hun var ganske enkelt bange for Lars, siger Susanne Lund.

Direktør, Lars Godbersen har i et interview med TV2 Østjylland forklaret, at han ikke genkender kritkken. Han siger desuden, at forældrene burde have sagt fra på børnenes vegne, hvis børnene ikke trivedes.

Og der er flere, der undrende har spurgt, hvorfor ingen forældre har grebet ind, hvis de har overværet både skideballer og overfusninger.

Men Susanne Lund mener, at tavsheden netop er et udtryk for, hvilken kultur der var tale om.

- Ingen siger noget, fordi det er en  kultur, der tydeligvis er usund, hvor man er bange for, at det går ud over ens børn, hvis man siger noget. Det var selvfølgelig også derfor, jeg ikke sagde noget før til sidst, hvor hun blev smidt ud, siger Susanne Lund.

Det var på tide

Feline Bergan fik efter sin tid i Flying Superkids stor succes på landsholdet i redskabsgymnastik. Her oplevede hun et helt andet træningsmiljø.

Derfor er både mor og datter også glade for, at der nu kommer fokus på den benhårde kultur, der herskede på stedet.

- Jeg tænkte, det var på tide. Det må jeg sige. Jeg har et barn, der kan ligge sig i slipstrømmen af de andres fortællinger, så jeg tænkte også, jeg er ikke overrasket, og det er på tide, at det nu kommer op til overfalden, siger Susanne Lund.

- Jeg tænkte, hvorfor kommer det først frem nu. Jeg kunne genkende meget af det, gymnasterne siger, og det er lige før, man får ondt i maven over, at det er ikke kun mig, der står med den følelse. Jeg tænker, gud, det var rigtigt, at det var sådan det var dengang, selvom man bare tænkte, det var normalt, tilføjer Feline Bergan.

Gymnasterne håber, at alle fortællingerne fra miljøet i Flying Superkids kan stå til skræk og advarsel for, hvordan et eliteidrætsmiljø ikke må være.

 - Jeg har tænkt, at der var noget galt med mig. Og jeg synes, det er vigtigt at få frem, både for os, som har oplevet det, men også for at sætte fokus på børn i elitesport. Den form for adfærd, vi var udsat for, er ikke i orden, siger Nicoline Willumsen.  

For i andre børns øjne, der er Flying Superkids flyvende superhelte. Sådan så Feline Bergan dem også, inden hun selv blev en del af det. I fremtiden håber hun, gymnasterne også vil føle sig som superhelte, når showet er slut.

- Jeg synes, det er vigtigt for den nye generation af gymnaster, at de ikke oplever det samme, som vi har oplevet. Jeg håber ikke, det er sådan i dag, for det ødelægger det sjove ved at være gymnast, siger Feline Bergan.

Læs også:

Bryder tavsheden: Flying Superkids var præget af skældud og ydmygelser

Flying Superkids – på den anden side: Sådan har vi gjort