Kommuner fortsætter byggerier, selvom vandet truer
Det kan ligne et paradoks, at oversvømmelsestruede byer tillader byggerier klos op ad havet. Men ingen gider at bo på en mark, lyder det.
Vi kan ikke undgå det: Havvandet kommer til at stige i fremtiden, og risikoen for oversvømmelser bliver større.
Alligevel har en lang række danske kystbyer lagt planer for at bygge nyt i oversvømmelsestruede områder de kommende år.
Det viser en ny undersøgelse fra Arkitektskolen i Aarhus.
Forskerne bag undersøgelsen har set nærmere på 54 danske kystbyer, og her viser det sig, at 32 af dem svarende til knap 73 procent vil bygge nyt i risikozoner.
Mange af byerne kunne ellers godt vælge at placere nyt byggeri på en bakketop eller andre områder, der ikke er oversvømmelsestruede.
Assens, hvor havnekajen flere gange har stået under vand, er blandt de steder, hvor kommunen har store planer om en ny havn med restauranter, bibliotek og boliger.
- Det attraktive ved en havn er, at du kan sidde og kigge ud over vandet, forklarer borgmester Søren Steen Andersen (V) om baggrunden for beslutningen.
I Østjylland er der mange steder bygget helt ned til vandet i eksempelvis Aarhus, Randers og Horsens, ligesom der er boliger helt ud til vandet i Silkeborg. Her bor blandt andre Mogens Damgaard, der forleden fortalte til TV2 Østjylland, hvordan vandet fra Silkeborg Langsø indimellem oversvømmer hans have.
Claus lavede en voldgrav
Nede i Assens er det kun et år siden, at det gik galt.
Under stormfloden i oktober 2023 væltede det ind med vand i Næshusene, som er en række boliger lige på den anden side af havnen.
Ødelæggelserne indvendigt i flere af boligerne var markante, og til Fyens Stiftstidende fortalte én af beboerne, Claus Søberg Hansen, at beskeden fra Assens Kommune ti år tidligere havde været, at husene ikke ville kunne oversvømmes de næste 100 år.
Alligevel måtte Claus Søberg Hansen lave en voldgrav rundt om boligen for at holde vandet ude.
Men denne gang bliver anderledes, forsikrer Assens-borgmester Søren Steen Andersen over for TV 2. Den kommende havneudvidelse bliver bygget til fremtidens klima, lyder det.
- Man har lavet noget, hvor koten (højden fra Næshusene ned til havet, red.) var for lav. Det er det, vi skal lære af, og derfor starter vi i en højere kote, når vi bygger, siger Søren Steen Andersen.
Der er bare en stor udfordring ved den type forsikringer. Forudsigelserne for, hvor meget vand vi kan forvente i fremtiden, ændrer sig konstant.
Lyn-analyse
Vi ved, at der vil komme flere stormfloder i takt med, at vandstanden stiger, og denne stigning skyldes klimaforandringerne.
Stormfloder, der i dag optræder som en hændelse, der sker hvert 100. år, kan i slutningen af dette århundrede forekomme cirka hvert andet år.
Ved udgangen af dette århundrede kan vandstanden være steget med op til en lille meter, men allerede om 20-30 år kan vi stå over for store udfordringer, når hændelser, der i dag betragtes som 100-årshændelser, risikerer at optræde hvert 20. år.
Vi står dermed over for store udfordringer ved vores kyster i forhold til at beskytte eksisterende og kommende infrastruktur.
Kilde: Peter Tanev, meteorolog, TV 2 Vejret.
Som at tisse i bukserne
Senest viste nye tal fra DMI i forrige uge, at de såkaldte 100-årshændelser som eksempelvis den voldsomme stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, i slutningen af dette århundrede kan være noget, vi kommer til at se hvert andet eller tredje år.
Dermed kan byggeri, der i dag ser klimasikkert ud, hurtigt vise sig ikke at være det, lyder det fra Ole Fryd, der er ekspert i klimatilpasning og lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet.
- Tendensen er, at vi gang på gang bliver overrasket over, hvor hurtigt klimaeffekterne træder ind, siger Ole Fryd.
- Vi begynder at kigge ind i nogle samfundsomkostninger, som bliver stadigt større. I og med at vi har bygget mere, har vi også større skadesomkostninger, hvis de her hændelser indtræffer.
Netop derfor kunne TV 2 lørdag fortælle, at en række eksperter nu mener, at det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggerier ved vandet.
På ét eller andet tidspunkt kommer det til at bide dem i haserne, og så er der en regning der skal betales
- Jeg kan godt forstå, at nogle kommuner finder det besnærende at sælge grunde fra nede ved havnen, for mange kommunekasser mangler penge til velfærdsområder, siger Rikke Lybæk, der er er lektor og ph.d. på RUC med speciale i blandt andet klimatilpasning.
- Men det er lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen. På ét eller andet tidspunkt kommer det til at bide dem i haserne, og så er der en regning der skal betales.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) bebudede på Venstres landsmøde midt i november, at tiden er inde til at lave en national plan for klimasikring af Danmark.
