29 tidligere gymnaster bryder tavsheden: Flying Superkids var præget af skældud og ydmygelser

Anne-Sophie Freitag har fået nok. 

Det er vinteren 2013, og Flying Superkids er på turné i Norge, da den dengang 18-årige gymnast får en skade.

- Vi har kørt en fire-fem shows, og så får jeg en fibersprængning i mit ene lår. Det er nogle kolde haller oppe i Norge, og så er jeg nok også lidt overbelastet, fortæller hun. 

Men direktøren i Flying Superkids, Lars Godbersen, har ifølge Anne-Sophie en markant anden udlægning.

- I Lars’ øjne er det fordi, jeg er i dårlig form. Så han står foran hele holdet og siger, at jeg er en stor pige og burde være et forbillede for de små, men at jeg med skaden viser, at jeg ikke er i form og i teorien ikke værdig til at være med. 

Anne-Sophie Freitag føler sig ydmyget. Hun har på det her tidspunkt være med i Flying Superkids i otte-ni år og lever et liv, som andre misunder hende.

For mange østjyske børn fremstår Flying Superkids som en gylden mulighed for store oplevelser og gode venskaber. Alt sammen tilsat det stjernedrys og den popularitet, der ligger i at optræde for et imponeret og begejstret publikum i rampelysets skær.

Men Anne-Sophie Freitag har gentagne gange oplevet bagsiden af medaljen, når Lars Godbersen skælder ud, råber og ydmyger gymnasterne. På turen til Norge er hun ved at være voksen og vil ikke finde sig i det længere. Få timer senere trækker hun derfor Lars Godbersen til side og forklarer ham, at han har overskredet hendes grænser.

Reaktionen udebliver ikke.

Direktøren bliver ifølge Anne-Sophie Freitag vred og ubehagelig. Han overfuser hende og gør det helt klart, at det er ham, der bestemmer. Skideballen rammer hende i en grad, så hun stadig har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun genfortæller historien den dag i dag.

Står frem med deres historier

Episoden i Norge vender vi tilbage til, for Anne-Sophie Freitag er blot en af 29 tidligere gymnaster hos Flying Superkids, der nu fortæller om grænseoverskridende oplevelser og en kultur, hvor skældud og udskamninger var en del af kulturen på Gymnastikgården i Aarhus i den periode, de var gymnaster fra 2007 til 2021.

I en ny podcast fra TV2 Østjylland står flere af de 29 gymnaster frem med navn og fortæller åbent om det, de blev udsat for.

I centrum for deres kritik står direktør i Flying Superkids, Lars Godbersen. En mand, der er vokset op på Gymnastikgården i Hasle, hvor hans forældre, Lone og Uwe Godbersen, skabte fundamentet for det, der i dag er kendt som Flying Superkids.

Han er med egne ord overrasket over kritikken og ked af, at der er gymnaster, som har været bange for ham. Men samtidig er han skuffet over, at ingen har sagt noget.

Lars Godbersen har stået i spidsen for Flying Superkids siden 2007, og med ham ved roret blev der for alvor sat fart på udviklingen af konceptet og de stort anlagte shows.

Flying Superkids er i dag et kendt brand og en velsmurt maskine med masser af shows i ind- og udland. Opvisningerne ses af over 35.000 mennesker årligt, og også uden for landets grænser gør Flying Superkids sig bemærket. Holdet bidrog for eksempel med flere shows under VM i fodbold i Qatar i 2022.

Pludselige raserianfald 

De beretninger, TV2 Østjylland har indsamlet, indeholder da også både en rød og en grøn fortælling.

Alle som én gør gymnasterne det klart, at de har været glade for deres tid på Gymnastikgården. Og de sætter pris på de kompetencer, gymnastikken har givet dem med videre i livet. Det er ressourcestærke og målrettede unge mennesker, der opnår det, de sætter sig for. For eksempel bliver Anne-Sophie Freitag danmarksmester to år i streg, da hun fortsætter ved TeamGym Aarhus i tiden efter Flying Superkids.

Men gennem deres historier og minder om træning, turnéer og gode venskaber løber også en rød tråd om en mand med et utilregneligt temperament. Lars Godbersen gør børnene utrygge og hans blotte tilstedeværelse giver anledning til ængstelse og nervøse blikke ned gennem rækkerne.

- Det er nok det, jeg husker tydeligst. De gange hvor man bare bliver helt nervøs og begynder at ryste, og alle er sådan: Nu kommer Lars. Jeg bliver rigtig nervøs og får ondt i maven, når han kommer ind i lokalet og panikker nærmest, fortæller Ida Parkegaard, der begyndte på Gymnastikgården, da hun var fem.

Alle gymnasterne fortæller om episoder, hvor Lars Godbersen skælder et eller flere børn ud foran hele holdet, og de har alle selv stået for skud og følt hans vrede, når en flik-flak kiksede, eller han ikke mente, at de mødte op med den rette indstilling.

Raserianfaldene kommer ud af det blå. Som den dag Victor Withen Weiercke, der var Flying Superkid fra 2009 til 2014, påkalder sig Godbersens vrede, da han sammen med andre gymnaster knokler med at sætte scenen op en aften under en turné.

- Jeg spørger Lars, om vi ikke kan holde ti minutter tidligere, så vi kan få et bad, inden vi skal i seng. Han vender sig om og råber ad mig, at det ikke er min opgave at tænke over, for jeg er ikke en fucking fagforening. Det er de udbrud, jeg snakker om. Det her med at jeg ikke kan læse Lars, inden jeg kommer over til ham. Jeg ved ikke, hvordan han reagerer, siger Victor Withen Weiercke.

- Vi holder øje med døren

26-årige Emma Bach begynder på Gymnastikgården i 2004, da hun er cirka syv år gammel. Hun er Flying Superkid fra 2008 til 2014. Som de andre oplever også hun Lars Godbersen som en mand med et utilregneligt temperament, hvor de underliggende trusler om eksklusion fra holdet sidder løst.

- På et tidspunkt bliver jeg sendt ned på holdet under, fordi jeg har svært ved flik-flakker. Jeg husker ikke Lars’ formulering tydeligt, men budskabet var hverken venligt eller omsorgsfuldt leveret, at hvis ikke jeg præsterede, så røg jeg af holdet. Det har jeg oplevet nogle gange, og det har jeg også oplevet, at han har gjort ved andre gymnaster.

Vreden og truslerne rammer hende hårdt, og når det bliver for meget, søger hun tilflugt i omklædningsrummet.

- Det er lidt sådan et safe space. Under mange træninger går jeg simpelthen derud, hvis jeg lige skal have en pause. Jeg er også stukket af fra omklædningsrummet et par gange og cyklet hjem midt i træningen, uden at sige noget, fortæller Emma Bach.

Nanna Rønde Rasmussen er Flying Superkid fra 2001 til 2008. Også hun søger ly i omklædningsrummet, når Lars Godbersens temperament koger over. 

- Hvis jeg er ked af det, går jeg ud i omklædningsrummet og gemmer mig. Det er noget med at skynde sig lige at græde lidt, tørre øjnene og så ind igen, inden man får skæld ud over, at man ikke står nede i rækken.

Som flere andre beskriver hun Lars Godbersen som en dybt uforudsigelig træner. Derfor er hun altid på vagt, når han er i nærheden.

- Vi holder øje med døren, når vi skal til at have en træning, for når Lars kommer ind, kan vi aflæse på hans ansigt, om han er stresset og presset, og så ved vi, at det bliver en lang træning. Han vil være sur, han vil være irriteret, han vil skælde meget ud, han vil tale hårdt til en. Man fik faktisk lidt ondt i maven, siger Nanna Rønde Rasmussen og påpeger, at den 1,90 meter høje og bredskuldrede mand kunne virke skræmmende alene i kraft af sin størrelse.

- Når man kigger op på sådan en stor mand, og han står og skælder ud og måske fægter med armene for at illustrere, at man skal forstå det. Det er jo dybt skræmmende for et lille barn.

Træning på kontoret 

Samtidig er den fysiske træning en udfordring for flere af børnene. De har svært ved at kapere de påkrævede armbøjninger ved de fysiske tests. Det gælder blandt andre Ida Parkegaard og Anne-Sophie Freitag.

Men hvor Lars Godbersen i andre sammenhænge gerne hænger enkelte gymnaster ud foran hele holdet, skal Ida Parkegaards udfordringer klares på tomandshånd.

- Så når de andre skal lave styrketræning, kommer han over og henter mig. Så skal jeg gå med en måtte hele vejen igennem salen og op på hans kontor og ligge på gulvet. Den første gang laver jeg 40 armbøjninger, og så stopper jeg og sætter mig på knæene.

Det skulle hun bare ikke have gjort.

- Så råber han: Du er i hvert fald ikke færdig endnu, og så fortsætter jeg, indtil jeg har lavet 70-80 stykker. Og sådan er jeg ovre ved ham en eller to gange om ugen i lang tid. Og for hver gang, jeg er derovre, mister jeg nok bare endnu mere troen på mig selv, siger Ida Parkegaard.

- Han flegner, går i selvforsvar og råber

Anne-Sophie Freitag oplever også det, som flere andre gymnaster nævner: At skader negligeres, fordi der er et show, der skal køre. 

- På en telt-turné, da jeg er 11-12 år, laver jeg en flik-flak, hvor jeg overstrækker min arm. Men jeg føler ikke, at det bliver taget seriøst. I stedet for at man anerkender, at jeg har slået mig, oplever jeg en vrede omkring det. Der er ikke nogen, der siger, at jeg skal få det tjekket på skadestuen. Det er mere: Kan du bevæge den, for så er der ikke sket noget. Jeg sprang til det show på min arm, og ja, det gjorde ondt, siger Anne-Sophie Freitag. 

Som 18-årig står hun i en lignende situation.

Vi er nu tilbage i halcafeteriet i Norge i 2013, hvor Anne-Sophie Freitag har fået nok, efter Lars Godbersen har hængt hende ud foran hele holdet på grund af fibersprængningen.

- Jeg tænker meget over det i timerne efter og vælger at konfrontere Lars. Efter aftensmaden trækker jeg ham til side og siger, at måden, du gjorde det på, var ikke i orden. Det skulle du bare have sagt til mig.

Hun kan omgående se, at Lars Godbersen er uenig.

- Han får trukket vejret på en måde, hvor jeg tænker, at nu bliver der ballade.

Så rammer raseriet.

- Han flegner med det samme, går i selvforsvar og råber ad mig. De eksakte ord flyder sammen, mine ører lukker til, og så hører jeg den larm af råben, der kommer. Der var ingen tegn på, at han selv kunne se, det var forkert. Budskabet var, at jeg kunne glemme det, hvis jeg troede, jeg skulle komme og fortælle ham, hvordan tingene skulle foregå.

Ifølge Anne-Sophie Freitag er det, der sker, så voldsomt, at det påvirker andre end hende selv.

- Der bliver sagt så grimme ting, at to af de små drenge, der er inde i rummet, begynder at græde. En af drengene kommer faktisk en del år efter og fortæller, at han stadig husker den oplevelse.

Børnerådet: Det er psykisk vold

TV2 Østjylland har forelagt de tidligere gymnasters oplevelser for Bente Boserup, der er forperson i Børnerådet, som er et uafhængigt statsligt råd, der arbejder for børns rettigheder. 

- Ud fra det, jeg har hørt, er jeg da dybt bekymret over, at man kan rejse land og rige rundt med nogle børn, der i den grad bliver ydmyget, når de bliver trænet. Og at de lever i så usund en kultur. Det er psykisk vold rigtig meget af det, der foregår, og det burde slet ikke kunne foregå, siger Bente Boserup.

Juraprofessor Jens Evald, der har mange års erfaring med elitetræningsmiljøer og er formand for Etisk Komité under Danmarks Idrætsforbund, bryder sig heller ikke om det, han hører. 

- Det er ikke børnenes velfærd, der er i centrum her, tilsyneladende. Det virker som om, at det, der er i centrum, er et show, som skal være perfekt. Og dem, der skal deltage i det, det er børnene, og de har bare at indordne sig, siger Jens Evald.

Han mener, at de tidligere gymnasters udsagn vidner om en usund kultur på Gymnastikgården.

- På baggrund af det, der er blevet forelagt, vil jeg sige, at det er en grænseoverskridende adfærd, som i min optik er meget gammeldags. Det er slet ikke den måde, man som træner opfordres til at være, eller uddannes til at være, i de store organisationer. Det er 100 procent sikkert, siger han.

Ifølge Jens Evald er gymnasternes beskrivelser en klar overtrædelse af de etiske normer, man arbejder efter i Danmarks Idrætsforbund.

- De har dolket mig lidt i ryggen

TV2 Østjylland har forelagt kritikken fra de tidligere gymnaster for Lars Godbersen.

Han ønsker ikke at forholde sig til de konkrete episoder, men har indvilget i at svare på den generelle kritik.

- Jeg er jo enormt ked af at høre, at der er nogle gymnaster, der udtaler, at de har været bange for mig, siger han og forklarer, at det må skyldes misforståelser og dårlig kommunikation.

Han er med egne ord overrasket over kritikken og afviser, at børnene har haft grund til at være bange for ham.

- Når I kommer med en henvendelse som denne, så har vi spurgt rigtig meget tilbage. Vi kan ikke genkende det billede, at der var grund til at være bange for mig, men børn er bare forskellige, siger han.

Lars Godbersen kan heller ikke genkende billedet af, at skader mødes med irritation og ikke tages alvorligt.

Han mener desuden ikke, at pilen kun peger på ham. De pågældende gymnaster og deres forældre har også selv et ansvar.

- Jeg er virkelig, virkelig skuffet over, at man ikke har sagt det, siger han og gør det klart, at han føler sig snigløbet af de tidligere gymnaster.

- Jeg synes, der er mange i den her sammenhæng, der har dolket mig lidt i ryggen.

Lars Godbersen påpeger, at de omtalte episoder har fundet sted over mange år og i mange forskellige situationer.

- I den periode, I har undersøgt, der har jeg haft 1000 rejsedage med 30 gymnaster on tour, hvoraf de 15 er teenagere. Det har været rigtig svært, det har været et kæmpe ansvar. 4500 træninger af forskellig art, hvor der kan opstå alt muligt. Jeg ved, at der har været dage, hvor jeg har været god, og dage hvor jeg ikke har været god nok, men det er rigtig mange dage, siger han.

Ifølge direktøren for Flying Superkids gør de tingene meget anderledes i dag, og de mange medlemmer, der dagligt valfarter til træning på Gymnastikgården, taler ifølge Lars Godbersen sit eget tydelige sprog.

- Hvis jeg udøvede kæft, trit og retning i 2024, så er jeg meget i tvivl om, om der ville være så mange, der var glade for at være her, og som ikke melder sig ud.

Højt at flyve

For alle de gymnaster, der udtaler sig til TV2 Østjylland, kaster Lars Godbersens opførsel og voldsomme temperament i dag mørke skygger ind over et langt og markant kapitel i deres liv, hvor de dyrkede den idræt, de elskede.

- Jeg har brugt meget tid på at tænke over, at jeg ikke føler, at jeg er god nok. På Superkids fik man tit at vide, at man ikke var god nok. Det fylder meget for mig. Når man bliver udsat for noget i en længere periode, tror man til sidst på det, der bliver sagt, og det jager én mange år efter, siger Anne-Sophie Freitag.

Flying Superkids er hele deres liv i de år, de er med på holdet. Det er der, de har deres sociale liv og venskaber. Det betyder alt for dem, og derfor er de også bange for at blive sat af holdet og miste alt det, de har kæmpet for.

For Victor Weiercke har oplevelserne betydet, at han i dag konsekvent undgår personer med kort lunte og voldsomme temperamenter, og hos Nanna Rønde Rasmussen har Lars Godbersens opførsel også sat sig.

- I mit voksenliv, har jeg haft ret store problemer med at føle en form for selvværd. Det er fulgt med mig direkte over i mit skoleliv, i mit videre gymnastikliv, i mit liv i forhold til mine relationer. Jeg er blevet opdraget til at vide, at i det sekund, jeg ikke præsterer, så kan jeg ikke bruges.

Ida Parkegaard, der var Flying Superkid fra 2019 til 2021, har ifølge hende selv været nødt til at søge professionel hjælp for at bearbejde oplevelserne med Lars Godbersen.

- Efterfølgende har jeg gået til psykolog og kæmpet for at få mit selvværd op igen. Jeg kan jo ikke udelukke, at det ikke er noget andet også, men i løbet af de år, har jeg bare haft mange oplevelser, hvor jeg ikke har fået at vide, at jeg var god nok. Man får vildt mange slag på ens selvtillid og selvværd. Det har jeg i hvert fald fået, og det har påvirket min tro på mig selv ret meget.

Læs også:

Direktør i Flying Superkids: Hvorfor er der aldrig nogen, der har sagt noget?