Fik stjålet fire helt nye vinterdæk, der sad på bilen

I løbet af natten til tirsdag har tyve stjålet fire helt nye vinterdæk og fælge i centrum af Aarhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Rikke Kjeldsens kæreste måtte tirsdag morgen ringe til sit arbejde og sige, at han ikke kunne komme til tiden. Alle fire hjul var taget af bilen. Foto: Privatfoto

Der ventede Rikke Kjeldsens kæreste noget af en ubehagelig overraskelse, da han tirsdag morgen klokken 05.45 skulle afsted på arbejde.

Kæresten hedder Märt Kukke og arbejder i Holstebro.

Han undrede sig lidt over, at bilen var så høj.
Rikke Kjeldsen

- Han undrede sig lidt over, at bilen var så høj, siger Rikke Kjeldsen.

Da kæresten kom nærmere så han, at den øgede højde skyldtes, at bilen havde fået skruet samtlige fire hjul af - også hjulkkapslerne er væk. Bilen var efterfølgende klodset op på plastikkasser.

Helt nye vinterdæk

Bilen holdt parkeret i Nordborggade i Aarhus. De fire hjul var helt nye vinterdæk med originale Mercedes-fælge. I alt har tyvene stjålet for omkring 15.000 kroner.

- Det er ikke en vej, man kører ned ad, hvis man ikke har et formål. Den ender i et blindt område, siger Rikke Kjeldsen.

Hun bor med sin kæreste i en lejlighed og har ligesom de andre beboere i området ikke mulighed for at parkere bilen i en garage.

Hun håber, at folk i området fremover vil være opmærksomme på, hvem der færdes omkring bilerne.

- Det er da ubehageligt, at nogen har været i gang med ens bil. De må jo også have haft udstyr med til at få hjulene af. Vi får sat ekstra sikkerhed på hjulene fremover, siger Rikke Kjeldsen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her