Flere hundrede boliger klar til flygtninge
Boliger, der står til at skulle rives ned, kan nu komme til at huse flygtninge fra Ukraine.
Flygtningestrømmen fra krigen i Ukraine fortsætter, og sammen med det voksende antal fordrevne familier vokser også behovet for indlogering.
Fredag meldte regeringen ud, at Danmarks kommuner skal forberede sig på, at omkring 100.000 ukrainske flygtninge vil komme til landet i den kommende tid.
Tidligere på ugen lød det fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), at det umiddelbart ikke var muligt at huse flygtningene i landets udsatte boligområder. Men lørdag vendte han og regeringen så på en tallerken og åbner nu for, at netop det kan ske.
Læs også:
Det vil også kunne mærkes i Østjylland, hvor der på tværs af tre af landsdelens kommuner er fem boligområder på listen over udsatte områder - den såkaldte ghettoliste.
Det er blandt andet Gellerupparken og Toveshøj i det vestlige Aarhus, hvor Brabrand Boligforening byder muligheden for et stort flygtninge-rykind velkommen.
- Vi er parat til at hjælpe, når kommunen banker på og beder os om konkret hjælp, siger administrerende direktør Kristian Würtz.
Würtz var så sent som sidste år selv en del af Aarhus Kommune, hvor han gennem 16 år var byrådsmedlem for Socialdemokratiet og i de sidste ti år var rådmand. Under valgkampen i 2021 valgte han dog at træde helt ud af politik, da han fik muligheden for at blive direktør i Brabrand Boligforening.
Udsatte boligområder i Østjylland
Hvert år udsender Bolig- og Planstyrelsen en liste over de områder, der ud fra nogle kriterier anses som udsatte boligområder - også kendt som "ghettolisten". I Østjylland er der fem steder på den seneste liste fra december 2021:
- Sundparken (Horsens)
- Glarbjergvej-området (Randers)
- Gammel Jennumparken (Randers)
- Bispehaven (Aarhus)
- Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen
Foreningen har omkring 200 ledige boliger lige nu, hvoraf størstedelen er boliger i Gellerrupparken og Toveshøj, der står til at skulle rives ned.
- Vi har både enkelte ungdomsboliger og små boliger, men hovedparten af lejlighederne er større 3- og 4-værelseslejligheder. Der kan godt bo en børnefamilie.
- Ud fra medieomtalen kan vi se, at mange af flygtningene er kvinder med børn, og den type husstand vil vi også kunne huse, siger Kristian Würtz.
Hvis der kommer tusindvis af familier til Aarhus nu og her, så skal de have tag over hovedet.
Efter ukrainere begyndte at flygte fra den russiske invasion har Brabrand Boligforening lige som mange andre boligforeninger skullet melde ind, hvad de har til rådighed i denne situation.
- Vi står selvfølgelig klar med en hjælpende hånd fra Brabrand Boligforenings side, hvis der er brug for det, siger Kristian Würtz.
De første af blokkene i Gellerupparken og Toveshøj skal efter planen nedrives i 2023 som del af den omdiskuterede helhedsplan for området.
Men indtil en eventuel nedrivning kan bygningerne altså ende med at blive hjem for ukrainske flygtninge. Og trækker krigen i Ukraine ud og flygtningekrisen ligeså, kan det muligvis ende med at nedrivningsplanerne ændres.
- Der er ikke nogen, der rigtigt ved, hvor længe de ukrainske flygtninge skal huses. I første omgang handler det om, at hvis der kommer tusindvis af familier til Aarhus nu og her, så skal de have tag over hovedet.
- Så må man jo senere forholde sig til, hvad man gør på lidt længere sigt, siger Kristian Würtz.
Ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR er knap fire millioner mennesker flygtet fra Ukraine, siden den russiske invasion begyndte for godt en måned siden.
Hvad er udsatte boligområder?
Hidtil har regeringen afvist at indkvartere ukrainske flygtninge i ledige lejligheder i landets udsatte boligområder.
Men det standpunkt er lørdag skiftet ud med et nyt.
Efter en opjustering af tallene for, hvor mange ukrainere Danmark forventes at skulle modtage, vil regeringen nu inddrage udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder.
Her kan du læse, hvad der kendetegner områderne:
- 20 boligområder er karakteriseret som udsatte boligområder, mens 62 områder kaldes forebyggelsesområder.
- Et udsat boligområde har mindst 1000 beboere og er kendetegnet ved, at mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes beskæftigelse, uddannelsesniveau, eventuelle domme og indkomst er opfyldt.
- Kommunerne er begrænset i, hvem de kan anvise ledige boliger til i disse boligområder. Det er kun statsborgere fra EU- eller EØS-lande, der kan anvises til lejligheder i udsatte boligområder og forebyggelsesområder.
- Da Ukraine hverken er et EU- eller EØS-land, er det - som reglerne hidtil har været - altså ikke muligt at indkvartere ukrainske flygtninge i udsatte boligområder eller forebyggelsesområder.
- De udsatte boligområder er ikke på regeringens liste over parallelsamfund, der tidligere var kendt som ghettolisten.
- 12 boligområder er på regeringens liste over parallelsamfund.
- Områderne er på listen på baggrund af beboernes uddannelsesniveau, beskæftigelse og eventuelle domme for kriminalitet.
- Desuden afhænger boligområdernes status af beboernes oprindelse. For at et område ender på listen over parallelsamfund, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.
/ritzau/
