Nu kan ukrainere ende i udsatte områder

Efter opjusteret tal for, hvor mange ukrainere der kommer til Danmark, vil minister gøre brug af alle boliger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Regeringen arbejder på at gøre brug af udsatte boligområder til at huse ukrainere.

Det siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), efter at regeringen fredag meldte ud, at der arbejdes med et scenarie, hvor der kan komme over 100.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark.

Torsdag lød meldingen fra samme minister ellers, at det som udgangspunkt ikke var muligt at indkvartere ukrainere i udsatte boligområder, som er omfattet af loven om parallelsamfund.

Situationen er nu en anden, siger han. Ministeren henviser til, at fredagens nye skøn for, hvor mange ukrainske flygtninge der vil komme til Danmark, er femdoblet i forhold til tidligere meldinger.

- Jeg har svært ved at se, at vi ikke kan, siger Kaare Dybvad Bek.

Udsatte boligområder i Østjylland

Hvert år udsender Bolig- og Planstyrelsen en liste over de områder, der ud fra nogle kriterier anses som udsatte boligområder - også kendt som "ghettolisten". I Østjylland er der fem steder på den seneste liste fra december 2021:

  • Sundparken (Horsens)
  • Glarbjergvej-området (Randers)
  • Gammel Jennumparken (Randers)
  • Bispehaven (Aarhus)
  • Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)


Kilde: Bolig- og Planstyrelsen

I et folketingssvar har ministeren tidligere afvist, at reglerne skal laves om eller suspenderes, så udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder kan huse mennesker fra Ukraine.

- Jeg ønsker ikke at risikere at sætte flere års fremgang i udsatte boligområder over styr eller at modvirke det store arbejde, som kommuner og boligorganisationer har lagt i boligområderne de senere år, skrev Dybvad Bek inden det opjusterede flygtningetal.

Men nu er der ingen vej udenom.

- Hvis der kommer 100.000, så er det klart, at så skal vi tage de tomme boliger i brug, som der er.

- Så er spørgsmålet, hvordan vi praktisk og juridisk indretter det, fordi vi synes stadig, uanset hvad, at der er nogle indsatser, som skal gøres i disse boligområder, siger Dybvad Bek.

- Det vil vi gerne kunne fortsætte med. Vi prøver at finde på løsninger, så de to hensyn kan mødes. Men det er klart, at får vi en situation, hvor vi får 100.000 ukrainere til landet, så kan vi ikke have 700 boliger, som ikke bliver benyttet, men som kan benyttes, siger han.

Ifølge ministeren er der omtrent 3000 tomme almene boliger i landet, hvoraf 700 af dem er placeret i udsatte boligområder.

Udfordringen er, at ukrainere i forhold til loven om parallelsamfund tæller som tredjeverdensborgere. De er omfattet af ghetto-kriterierne. Det betyder, at ukrainere - som det er nu - ikke må indkvarteres i disse boligområder.

12 områder optræder på den seneste liste over parallelsamfund. Det som tidligere blev kaldt ghetto-listen.

Men i 82 boligområder fordelt på 34 kommuner kan kommunerne derudover ikke anvise personer fra tredjeverdenslande. Det skyldes, at boligområdet derved risikerer at komme på listen over parallelsamfund.

Fredag meddelte regeringen, at op mod 26.000 enten har søgt ophold eller asyl i Danmark. Indtil videre vel og mærke. Indtil fredag var meldingen fra regeringen, at man forventede markant flere end 20.000 ukrainere med kurs mod Danmark. Rusland invaderede Ukraine 24. februar, og siden da har millioner af ukrainere været på flugt.

Dybvad Bek siger, at han vil drøfte situationen med partierne bag aftalen om at forebygge parallelsamfund. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Liberal Alliance.

Hvad er udsatte boligområder?

Hidtil har regeringen afvist at indkvartere ukrainske flygtninge i ledige lejligheder i landets udsatte boligområder.

Men det standpunkt er lørdag skiftet ud med et nyt.

Efter en opjustering af tallene for, hvor mange ukrainere Danmark forventes at skulle modtage, vil regeringen nu inddrage udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder.

Her kan du læse, hvad der kendetegner områderne:

  • 20 boligområder er karakteriseret som udsatte boligområder, mens 62 områder kaldes forebyggelsesområder.
  • Et udsat boligområde har mindst 1000 beboere og er kendetegnet ved, at mindst to ud af fire kriterier vedrørende beboernes beskæftigelse, uddannelsesniveau, eventuelle domme og indkomst er opfyldt.
  • Kommunerne er begrænset i, hvem de kan anvise ledige boliger til i disse boligområder. Det er kun statsborgere fra EU- eller EØS-lande, der kan anvises til lejligheder i udsatte boligområder og forebyggelsesområder.
  • Da Ukraine hverken er et EU- eller EØS-land, er det - som reglerne hidtil har været - altså ikke muligt at indkvartere ukrainske flygtninge i udsatte boligområder eller forebyggelsesområder.
  • De udsatte boligområder er ikke på regeringens liste over parallelsamfund, der tidligere var kendt som ghettolisten.
  • 12 boligområder er på regeringens liste over parallelsamfund.
  • Områderne er på listen på baggrund af beboernes uddannelsesniveau, beskæftigelse og eventuelle domme for kriminalitet.
  • Desuden afhænger boligområdernes status af beboernes oprindelse. For at et område ender på listen over parallelsamfund, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande.


Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

/ritzau/

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her