Flere kremeres efter døden
Engang blev alle begravet efter døden, men i dag er det en stigende tendens, at flere vælger kremation, når de skal herfra.
Flammer eller regnorme. Et morbidt valg, mange træffer inden døden.
Og det ser ud til, at flere vælger flammerne. Danskerne er blandt de lande, hvor flest kremeres.
- Historisk set har der jo været en modstand mod kremation, særligt fra kirkeligt hold. Men i løbet af 1960'erne forstummede den, og siden frem til i dag er andelen steget, siger Ulla Schmidt, professor i praktisk teologi på Aarhus Universitet.
Enten kan man nok arbejde med det, eller også kan man ikke.
Et af de steder, der oplever tendensen, er Aarhus Krematorium. Her kremeres omkring 2600 personer årligt.
- Enten kan man nok arbejde med det, eller også kan man ikke, lyder det fra driftsassisten Alan Corydon på Aarhus Krematorium.
- Det gør det meget nemmere for os at håndtere, fordi det bare er kister, man håndterer.
Det eneste, han og kollegaen Carsten Andreasen kender til, er navn og alder, inden kisten køres i ovnene.
- Man skal sige, når man går ud af døren, så var det det. For ellers bliver man skør i hovedet af det, siger Carsten Andreasen.
Vandt indpas i byerne
Engang blev alle mennesker begravet, når de døde, men så begyndte flere byboere at vælge kremering. Derfor er det også omkring større byer og øst for Storebælt, der procentvist er flest, der vælger kremeringen.
I 2021 valgte 82 procent af de afdøde vest for Storebælt at blive brændt. Øst for Storebælt var det tal 90 procent.
- Historisk var det særligt i de store byområder, at kremation voksede frem. Derfor har hovedstadsområdet hele tiden ligget i forkant. Men vest for følger den samme udvikling, fortæller professoren.
Det tager cirka halvanden time i den 800-1200 grader varme ovn at brænde en kiste.
