Flere på ferie i Aarhus
Færre turister i Danmark, men flere i Aarhus
Der kommer færre turister til Danmark, men samtidig vælger flere at slå et smut forbi Aarhus.
- Aarhus bliver en mere og mere attraktiv feriedestination, skriver Peer H. Kristensen, direktør i VisitAarhus, i en pressemeddelelse.
Udtalelsen kommer, efter en ny rapport fra VisitDanmark har vist, at Danmark generelt har færre udenlandske turister, men at der er en stigning i antallet af turister, der vælger at kigge forbi Smilets By. Det skriver JP Aarhus i dag.
Men ifølge Peer H. Kristensen er det danskerne, der har fået turismen til at blomstre i Aarhus.
- Vi styrker derfor indsatsen og kommunikationen på det danske marked fremover, samtidig med at vi fortsat fokuserer på vækstpotentialet i vores nærmarkeder, siger Peer H. Kristensen.
Det er især antallet af såkaldte 'kommercielle overnatninger', som er vokset i Aarhus.