Gellerup rives ned og bygges op: - Det er et langt træk
I Gellerup er alle kræfter sat ind på at rive bygninger ned og bygge nyt op for at få beboersammensætningen i ghetto-området til at ligne resten af Aarhus
Mens statsministeren taler om, at nedrivning af boliger kan være en af løsningerne på ghettoproblemerne i Danmark, så er de allerede i fuld gang i Gellerup i det vestlige Aarhus.
I Gellerup bliver der investeret mere end én milliard kroner i at rive ned og bygge op for at ændre området fra ghetto til moderne bydel.
Fire boligblokke midt i bebyggelsen bliver revet ned. Der bliver bygget et nyt sport- og kulturcampus. Aarhus Kommune bygger kontorhus med 1.000 arbejdspladser. Private investorer bygger hotel og ejerboliger, og Brabrand Boligforening bygger 350 ungdomsboliger.
Private investerer
Før nedrivningerne gik i gang, var der 2.400 lejligheder i Gellerup og Toveshøj. Alle sammen var almene boliger under Brabrand Boligforening.
For få år siden kunne boligforeningen ikke sælge deres store jordarealer ved Gellerup. Men nu er private investorer for første gang i Gellerups historie i gang med at bygge boliger i området:
- Vores vision er, at Gellerupparken bliver et attraktivt sted at bo for helt almindelige aarhusianere, siger Morten Brixhuus, direktør i Svanen Gruppen.
Svanen Gruppen er hjemmehørende i Horsens, men virksomheden har været med til store byfornyelsesprojekter i blandt andet den tyske hovedstad, Berlin.
Fra statsministerens nytårstale
- Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.
Lars Løkke Rasmussen (V)
Nu er de købt jord i Gellerup og er klar til at bygge op mod 400 boliger:
- Nu åbner vi op. Der etableres nye veje herude. Hvis der ikke var den commitment for både byrådet og Brabrand Boligforening, så er det ikke lade sige gøre det her, siger Morten Brixhuus.
Udover nye private boliger så skal nye oplevelser også tiltrække op imod 500.000 besøgende til bydelen om året.
- Vi har byparken, bevægelseshuset, kunststoffodboldbane, bibliotek, beboerhus og så det her verdensbad, som vi lige nu er i gang med at dimensionere, siger Ole Bech Jensen, der er projektchef i Brabrand Boligforening.
Over 900 millioner er der brugt på nye veje, og samtidig bliver der brugt milliarder på at renovere og bygge nyt i bydelen.
- Nu har vi arbejdet med det her projekt i 10 år. Og jeg tror, at vi skal se det over en ny 10 årige periode, og så tror jeg, at vi vil se ordentlig forandring her, siger Ole Bech Jensen.
Lavere kriminalitet
Politiet i Gellerup kan se frem til et år, hvor de rykker i nye lokaler, og tilbage på et år, hvor der på trods af bandekonflikt har været det laveste niveau af kriminalitet i 10 år.
- Der er stadig en hård kerne tilbage, som laver meget kriminalitet, og som vi arbejder en del med. Den gruppe bliver heldigvis mindre og mindre, men den laver lidt mere hardcore kriminalitet, siger Jens Espersen fra Østjyllands Politi.
Mere hardcore, men samlet set mindre kriminalitet. Og her mener Jens Espersen, at de fysiske forandringer også har bidraget positivt.
- Det har i hvert fald haft den indflydelse, at området har åbnet sig op, så vi har større mulighed for at et overblik over området herude. Så de ikke kan gemme sig bag buske og træer og lamper, der ikke virker. Det har det betydet, siger Jens Espersen.
Kriminalitet i Gellerup og Toveshøj
Et ud af fem kriterier for at komme på ghettolisten er:
Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
Sådan ser det ud i Gellerup og Toveshøj
2014: 4,76
2015: 4,43
2016: 3,95
2017: 3,43
Kilde: Ghettolisten / Boligministeriet
Men politimanden understreger også, at nedrivning og opbygning ikke kan stå alene:
- Nu har jeg været politimand i 40 år, og jeg har aldrig nogensinde anholdt en bygning, jeg har derimod anholdt nogle af dem, som bor i dem, siger Jens Espersen.
Skal ligne resten af Aarhus
Visionen for Helhedsplanen er blandt andet at ændre sammensætningen af beboere i området omkring Gellerup. Det sker blandt andet ved at bygge ejerboliger.
- Det at få forskellige ejerformer ind i et boligområde, betyder også at der nogle forskellige mennesker, der bor i de forskellige ejerformer, og det gør også, at området kommer til i højere grad at ligne den resterende del af Aarhus, og dermed være en bydel i bedre balance med sig selv, siger borgmester Jacob Bundsgaard (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
-Hele den forandring kommer vi formentlig til at se tage fart her over de kommende år. Men det er et langt sejt træk, og det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, siger Jacob Bundsgaard.
Den tidligere leder af den boligsociale indsats i Helhedsplanen fortæller, at man oplevede, at de borgere, som politikerne gerne vil fastholde i Gellerup, forsvandt sammen med nedbrydningen.
- De folk, der flytter først, det er de folk, det går bedst for. Dem, der har mulighed for, enten at købe en anden bolig eller har et netværk i forhold til at finde bolig andre steder, siger Henning Winther, specialkonsulent i Byrumklang.
Men ifølge borgmesteren er det vigtigt, at man river ned for at kunne bygge nyt og anderledes i Gellerup.
- En af problemerne i Gellerup har jo været, at det har været enormt monotont byggeri. Et betonbyggeri fra 60’erne hvor det hele ligner hinanden. Det skal brydes op, og brydes ned, og så skal der bygges noget nyt op, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om alle projekterne i området samt interviewet med borgmester Jacob Bundsgaard (S).
