Jens tager badedragt på i Spanien og fortæller om luskefise
I badeanstalten Spanien kunne de besøgende få sig en noget anderledes oplevelse
Forfatteren Jens Blenstrup var til stede i badanstalten Spanien i Aarhus, hvor han skulle læse op fra sin bog Luskefisefortællinger. Forfatteren havde valgt kun at iføre sig en badedragt.
- Men det var en stor oplevelse. Fantastisk oplevelse, og det var faktisk først midtvejs, at jeg blev klar over, hvor jeg var og så kom jeg til at kigge ned ad mig selv, gud jeg står i badedragt og læser op af seriøs litteratur. Ej det var en fantastisk oplevelse, siger Jens Blenstrup.
Tilskuerne sad i bassinet
Tilskuerne sad også anderledes placeret i forhold til en normal litteratur-oplæsning. De sad i bassinet og hørte på, at Jens læste højt
- Jeg synes det var en fantastisk oplevelse. Men jeg kunne godt mærke i starten, at der var jeg meget optaget af at kigge ned i papirerne, for pludselig kunne jeg se, at der sad mennesker mens boblerne kørte op omkring dem i grønt vand, siger Jens Blenstrup.
Årets Boghandler: Jeg er stolt
Gæsterne der var mødt op til den noget anderledes oplevelse, tog efterfølgende godt imod arrangementet.
- Det var egentlig meget sjovt. Det var interessant på de måder, at man kunne relatere til det, siger Minh Nguien, der var med til arrangementet.
Du kan øverst i artiklen se et klip fra litteraturlæsning i Spanien. Du kan også se hele Livet + det løse fredag aften klokken 19:50 på TV 2 | ØSTJYLLAND. Du kan også se udsendelsen her.