Jolita på café for første gang i måneder: - Fantastisk at få brunch igen

Med caféerne og restauranternes åbning mandag er hverdagen kommet et skridt tættere på normalen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
- Selvfølgelig er det fantastisk at tingene åbner igen, siger Jolita Isauloba, der mandag fik sin første cafébrunch i måneder.

Der er vist ingen tvivl om, at restaurant- og caféejerne har trippet for at kunne slå dørene op igen.

Og mon ikke også der er en del østjyder, der har sukket efter at kunne sætte tænderne i saftige burgere, sprøde fritter eller en savlindgydende tre retters middag.

I hvert fald var gensynsglæden stor langs åen i Aarhus mandag ved frokosttid, hvor nogle af de første kunder havde indtaget de udendørs caféstole, på trods af at vejret var i den våde ende.

- Det er rart, at tingene begynder at komme lidt tilbage til normalen, og at man kan komme ud at sidde og hygge sig her, siger Anne Frank Ryom til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har selvfølgelig godt kunnet leve uden at kunne gå på café, men jeg synes, det til tider har været udfordrende det her med at være spærret inde, hvis man kan sige det sådan.
Anne Frank Ryom, cafégæst

Anne Frank Ryom er afsted med sin teenagedatter. De plejede ofte at tage på café, inden nedlukning af det meste af Danmark satte en stopper for den slags.

- Vi har selvfølgelig godt kunnet leve uden at kunne gå på café, men jeg synes, det til tider har været udfordrende det her med at være spærret inde, hvis man kan sige det sådan, siger hun.

- Virkelig noget at fejre

Udover caféer og restauranter, så har også 6. til 10. klasserne, biblioteker, kirker, moskeer, synagoger og efterskoler fået lov til at åbne igen mandag.

Se, hvordan det så ud ved Åen i Aahus i dag, da cafeer og restauranter igen åbnede op for gæster.

Sidstnævnte er også en af grundene til, at mor og datter er taget et smut forbi en af åens mange spisesteder mandag.

- Nu er vi heldigvis i den situation, at den unge dame er på vej tilbage til sin efterskole. Hun bor normalt på Sjælland. Så der er virkelig noget at fejre, siger Anne Frank Ryom.

Mens datteren og Anne Frank Ryoms første cafémåltid efter nedlukningen bestod af henholdsvis en club sandwich, chèvre chaud og nogle andre småretter, så har en anden kunde – Jolita Isauloba – nydt en brunch.

- Det er bare mega hyggeligt, siger Jolita Isauloba til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun har dog også kunnet se fordele i al den tid, hun har tilbragt derhjemme, de seneste måneder.

- Det var også okay, men selvfølgelig er det fantastisk, at tingene åbner igen, siger hun.

I forbindelse med genåbningen har caféerne og restauranterne fået nogle retningslinjer udstukket fra sundhedsmyndighederne. For eksempel skal der være to kvadratmeter gulvplads per person – og hvis gæsterne står op, skal der være fire kvadratmeter.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her