Jysk lukker 13 butikker i Kina
Jysk har siden 2010 forsøgt at få fodfæste i Kina. Nu opgiver koncernen og satser på vækst andre steder
Ambitionerne var store, da Jysk i 2010 åbnede kontor i Kina med målet om på sigt at etablere 500 butikker i det store land mod Øst.
Otte år senere må koncernen og ejeren Lars Larsen konstatere, at planerne slog fejl.
Ifølge Finans lukker Jysk sine nuværende 13 kinesiske butikker og trækker stikket.
- Nu har vi prøvet en række ting i Kina, men vi har ikke fundet den rette model og er derfor nået til et punkt, hvor vi siger stop.
Læs også:
Andre asiatiske lande
- Ikke dermed sagt at Jysk for altid opgiver Kina. Men i denne omgang pakker vi sammen og fokuserer andre steder, siger Jan Bøgh, der er administrerende direktør for Jysk Nordic.
Udgangspunktet for den kinesiske satsning var, at Jysk selv skulle stå for opbygningen af sit kinesiske butiksnetværk.
Sidenhen er overvejelser om et partnerskabsaftale med et kinesisk selskab blevet luftet, men aldrig ført ud i livet.
Nu kigger man i stedet mod andre asiatiske lande, som eksempel Thailand, hvor Jysk snart åbner sin første butik.