Kæmpe skib på besøg

/

Krydstogtskibet Regal Princess med 3600 passagerer ombord lagde mandag til ved havnen i Aarhus.

- Det her er et af de helt store krydstogtskibe, siger Peer H. Kristensen, direktør for VisitAarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er første gang, et så stort krydstogtskib lægger til i Aarhus.

Flytter destination

- Aarhus er ikke så kendt i den store verden, hvor man siger, det er der, vi skal til. Så det med at vi nu er med på agendaen, hvor et af de store rederier næste år faktisk har valgt at flytte deres destination fra Oslo til Aarhus. Det er nogle af hovedstaderne, vi begynder at udkonkurrere, siger Peer H. Kristensen.

Når de store krydstogtskibe lægger til i Aarhus, er det med til at booste handlen i byen.

Man vurderer, at hver enkelt krydstogtgæst bruger 600 kroner på en dag i Aarhus, så der er tale om et forbrug på godt to millioner kroner, hvis samtlige passagerer fra Regal Princess valgte at gå i land.

Kulturhovedstad sælger godt

- En af de vigtigste grunde til, at krydstogtskibene begynder at komme hertil, er, at vi skal være kulturhovedstad i 2017. Det er det, vi hører, når vi er i dialog med selskaberne, siger Peer H. Kristensen.

- Så skal de bruge 2016 til at teste af, om vi er gode nok, og det er så det, der gør, om de kommer igen i 2017, fortsætter han.

På nuværende tidspunkt er der allerede lavet aftaler om, at 22 krydstogtskibe ankommer til Aarhus, og ifølge direktøren medbringer de samlet set 60.000 passagerer.

Se krydstogtskibets ankomst i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her