Kæmpe Streetfood-marked åbner i Aarhus til august

Så er der sat dato på åbningen af ’Folkets Spisehus’

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arkivfoto af en foodtruck på Smukfest.

Øboderne er netop åbnet på havnen i Aarhus, men der er mere madkultur, hvor det kommer fra.

Folkets Spisehus, der tidligere hed Aarhus Street Food, har nu fundet en officiel åbningsdag til det, der skal blive hele Aarhus’ indendørs madmarked.

SE OGSÅ: Aarhus' nye madmekka slog dørene op 

Alle tilladelserne er gået i orden, og lejekontrakten er skrevet under. Folkets Spisehus åbner torsdag den 18. august.

Stedet bliver i DSB’s gamle garage lige ved siden af Rutebilstationen i Aarhus.

Et andet tilbud i samme stil - Øboderne - åbnede lørdag - se indslag her. 

Streetfood er et populært fænomen i øjeblikket – faktisk så populært at Aarhus Street Food valgte at skifte navn til Folkets Spisehus for at adskille sig lidt fra de utallige streetfood-tilbud, der dukker op rundt omkring.

Det er meningen, at der skal være åbent dagligt på stedet, der med sin indendørs beliggenhed kan sammenlignes lidt med Torvehallerne eller Papirøen i København.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her