Knud er kriseparat og 'light prepper': Det giver ham ro på
Mange danskere forbereder sig på forskellig vis på en krisesituation.
Langtidsholdbare fødevarer og alternative energiformer.
Mange danskere forbereder sig på forskellig vis på én eller anden form for krisesituation, hvor det er nødvendigt at have fyldt køkkenskabene godt op.
En del vil sikkert ryste på hovedet over sådan en reaktion, mens andre altså har den opfattelse, at det altid er bedre at være beredt end at blive overrasket.
Knud Kristensen beskriver sig selv som "light prepper".
TV2 Østjylland møder ham i hjemmet i Risskov, hvor han åbner skabene og viser et mindre lager af flåede tomater på dåse, ærter, tun, majs, kikærter, linser og ikke mindst en stak poser med frysetørrede retter, der bare skal tilsættes kogende vand.
- Vi tror ikke på, at vi bliver bombet af russerne i morgen. Det er ikke det, vi forbereder os på. Vi har kigget på, hvad vi alligevel har i skabene. Hvad mangler vi, hvis nu der skulle være en situation, hvor el og vand er væk i flere dage i træk, siger Knud Kristensen.
Han har også købt et apparat, som han kalder en kombination af en FM/AM-radio og en powerbank, der kan bruges som oplader. Nødradioen er batteridrevet, og så har den et håndsving, så den kan lades op.
Hvad er prepping?
Ordet "prepping" kommer fra det engelske ord for at være forberedt, prepared.
Det handler ganske enkelt om at forberede sig på krisesituationer i samfundet, hvor ting, der normalt fungerer, er sat ud af drift. Det kan skyldes krig, pandemier, cyberangreb, alvorlige ulykker eller naturkatastrofer.
Folk, der prepper, sørger eksempelvis for at have rigeligt med langtidsholdbare madvarer i hjemmet, drikkevand, kontanter, varme tæpper, stearinlys, batterier og en batteridrevet radio, så man kan følge med i nyhederne, hvis nettet er nede.
Det kan også være ting som flytbare nødstrøms-generatorer, små transportable solcelle-paneler, der kan oplade telefoner og tablets eller mini-vandrenseanlæg.
Nogle sørger for at lære at lave et bål, at kunne fiske eller tager jagttegn.
Kilde: Naturguide.dk
Ifølge en Megafon-måling, som TV 2 har fået lavet, er danskerne i højere grad end sidste år bekymrede for, om krigen i Ukraine direkte kan påvirke sikkerheden herhjemme.
Siden august 2023 er danskernes frygt for, at krigen i Ukraine eskalerer ud over landets grænser, steget med 13 procentpoint.
I 2023 svarede 49 procent "helt enig" eller "overvejende enig" til spørgsmålet. I februar 2024 svarer 62 procent det samme.
Pjece om sikkerhed på vej rundt
I april 2022 - kort tid efter starten på krigen mellem Ukraine og Rusland - besøgte TV2 Østjylland jæger David Hansen, der underviser i prepping.
Hans budskab var, at det altid er en god idé at være forberedt på "noget".
Det budskab bakkes op af Torben Ørting Jørgensen, som er formand for den sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed.
- Hvis vi alle sammen kan sørge for os selv i en uges tid, giver vi også myndighederne mulighed for at fokusere på dem, der enten er direkte berørt eller er så svage, at de ikke selv har kunnet træffe de samme forholdsregler som alle os andre, siger Torben Ørting Jørgensen.
Hans organisation har derfor udgivet pjecen "Hvad nu hvis?", der vejleder den almindelige borger i at sikre sig selv og sin familie bedst muligt i krisesituationer. Det er ambitionen, at pjecen skal omdeles til samtlige husstande i Danmark i løbet af året.
I første omgang bliver den delt rundt til 14.539 husstande på Bornholm.
Giver en form for sikkerhed
Tilbage hos Knud Kristensen er vi hoppet ud i garagen, hvor han opbevarer store dunke med drikkevand, toiletpapir og køkkenrulle.
Han er godt klar over, at et fyldt forrådskammer næppe redder hans liv, hvis det virkelig går galt, og der kommer eksempelvis krig i Danmark.
Alligevel mener han, at det giver en form for sikkerhed i hverdagen.
- I virkeligheden kan man sige, at vi sparer måske en enkelt tur til supermarkedet, som vi ellers skulle tage, så det koster ikke noget, og så giver det selvfølgelig også den der ro, hvis der nu er en periode, hvor vi skal undvære for eksempel vand eller el, siger Knud Kristensen.
Der er næppe kampvogne på vej
TV 2's udenrigskorrespondent, Claus Borg Reinholdt, påpeger, at man altså ikke behøver gå rundt og frygte, at vi står på kanten af en regulær krig med missiler og kampvogne på vej til Danmark.
- Rusland har travlt med krigen i Ukraine, så et angreb andre steder lige nu vil være meget lidt sandsynlig. Dog er der større risiko for en hybrid krigsførelse fra Ruslands side. Det kunne være falske nyheder på sociale medier, men måske også det at gå efter kritisk infrastruktur via eksempelvis cyberangreb, siger Claus Borg Reinholdt.
Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, vurderer heller ikke, at man som almindelig dansker skal være bekymret i den nære fremtid.
- Jeg tror ikke, at man skal være bange for, at Rusland pludselig bomber lejligheder i byerne. Hvis det blev intenst nok, kunne noget af vores infrastruktur være et mål. Det er selvfølgelig noget, vi er nødt til at forholde os til, siger militæranalytikeren.
