Kræver 50.000 kr. retur: - Der er sket en forråelse
Lars Thue Hansen ender igen og igen i slagsmål med Herning Kommune om den hjælp, han modtager på grund af sit handicap.
Lars Thue Hansen har cerebral parese og kan stort set ingenting selv. Han er bundet til sin kørestol, han har hjælpere hos sig i alle dagtimer, og om natten kommer hjemmeplejen to gange og vender ham i hans seng.
Til trods for hans store handicap forsøger Herning Kommune, der er betalingskommune for Lars, igen og igen, at skære i den hjælp, han modtager.
- Det er chikane og et overgreb på mig og mine rettigheder, fortæller Lars Thue Hansen fra sit hjem i Sabro.
Lars Thue Hansen er både på en BPA-ordning, hvor man modtager tilskud til at ansætte sine egne hjælpere, samtidigt med at han modtager et plejetillæg. I 2022 forsøgte Herning Kommune at få ham til at betale store dele af plejetillægget tilbage, da kommunen mener, han er dobbeltkompenseret under begge ordninger.
Der er ikke en bevidsthed om, at det her er mennesker, der modtager henvendelser og igen og igen tænker, at nu bliver tæppet revet væk under min hverdag.
I sommeren 2023 afgjorde Ankestyrelsen, at Herning Kommune ikke kunne kræve plejetillægget tilbagebetalt.
For nyligt fik Lars Thue Hansen dog et brev fra Herning Kommune, der kræver, at han betaler mere end 50.000 kroner tilbage for hjælp, han har modtaget i 2023. Beløbet svarer til det, som Ankestyrelsen i sommeren 2023 gav ham medhold i, at kommunen ikke kunne kræve tilbagebetalt.
- Det ser ud til, at de ikke respekterer ankestyrelsens klare afgørelse, fortæller Lars Thue Hansen.
Hvorfor er Herning Kommune betalingskommune?
På socialområdet opererer mig med begreberne 'opholdskommune', 'handlekommune' og 'betalingskommune'.
Opholdskommunen er som hovedregel også den kommune, der bærer udgifterne til borgeren, men i nogle tilfælde forholder det sig anderledes.
En undtagelse kan f.eks. være, at en borger med en kommunes eller andre offentlig myndigheders medvirken er blevet flyttet til en anden kommune.
I Lars Thue Hansens tilfælde er det fordi, han oprindeligt er fra Herning og med indflydelse fra Herning Kommune blev flyttet til et botilbud for unge handicappede i Aarhus. Da han efterfølgende fandt bolig i Sabro, var Herning Kommune også medvirkende til det. Derfor er Herning Kommune fortsat betalingskommune.
Ekspert: Det er et enormt problem
Ifølge Eva Naur, der er lektor ved juridisk institut og forsker i socialret, er Herning Kommunes opførsel i sagen problematisk.
- Det er selvfølgelig et enormt stort problem, at de ikke har fået lavet en ny tydelig afgørelse, hvor de siger, at vi tror alligevel, at vi har ret til det her og forklarer hvorfor, fortæller Eva Naur.
Eva Naur kan dog ikke komme med nogen opløftende bemærkninger til Lars Thue Hansen.
For så længe Herning Kommune mener, at han er overkompenseret, så kan de ifølge loven blive ved og ved med at forsøge at skære i hans hjælp.
- I princippet ja, men jeg synes, der er sket en forråelse blandt de politikere, der beder om besparelserne, forstået på den måde, at der ikke er en bevidsthed om, at det her er mennesker, der modtager henvendelser og igen og igen tænker, at nu bliver tæppet revet væk under min hverdag, fortæller Eva Naur.
Lars Thue Hansen har igen, igen tænkt sig at klage over Herning Kommune til Ankestyrelsen. Og Herning Kommune skal nok ikke regne med at se de 50.000 kroner i denne omgang.
- Nej. De har jo ikke nogen juridisk ret til de penge, fortæller Lars Thue Hansen.
TV2 Østjylland har været i kontakt med Søren Christensen, der er direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune. Han kan ikke kommentere på den konkrete sag, men han understreger, at Herning Kommune generelt følger Ankestyrelsens afgørelser.
