Millioner til at stoppe drukneulykker - men er det pengene værd? Østjyder er i tvivl
Aarhus Kommune vil forbedre sikkerheden langs byens havn efter endnu en drukneulykke, men er det pengene værd? Vi har spurgt aarhusianerne.
Efter irske Peter Burns forsvandt en decembernat og senere blev fundet død i Aarhus Havn, raser debatten om, hvorvidt byen gør nok for at forhindre drukneulykker.
For det er ikke første gang, at et ungt menneske mister livet i havnen. Det skete også i 2017, hvor 24-årige Nick Langkjær døde. Og siden 2010 er i alt 12 personer fundet druknet i havnebassinet - cirka en om året.
Byrådspolitikerne i Aarhus barsler nu med en plan om at opsætte op mod 30 termiske kameraer, der kan spotte en varm krop i det kolde vand. En udgift på et tocifret millionbeløb vil det medføre.
Men er det egentlig den rette måde at bruge så mange penge?
TV2 ØSTJYLLAND spurgte tirsdag de aarhusianere, vi mødte på havnekanten.
- Jeg ved ikke, om det er nødvendigt at bruge så meget. Hvis man sætter et hegn op, er det så også nødvendigt at sætte et kamera op, lyder det fra Alexander Bring-Nielsen.
- Jeg synes, det er noget, der bliver snakket om, hver gang der har været en ulykke. Det er fornuftigt, at man har valgt at sætte penge af til det.
- Det er svært at gøre op i penge, når det forhåbentlig kan redde menneskeliv, siger Line Holm Christensen.
- Jeg synes, det er en god ide. Jeg har ikke lyst til at tage stilling til, om det er for meget eller for lidt at bruge på et menneskeliv. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ, siger Thomas Højberg.
- Det kommer meget an på, hvor de skaffer pengene fra. Det ville nok være et problem, hvis de tager pengene fra ældreområdet eller skoler, lyder det fra Jesper Jensen.
Byrådet på havnekanten
Flere byrådspolitikere var tirsdag aften selv på Aarhus Havn for ved selvsyn at opleve, hvordan havnen føles som fodgænger en mørk aften.
Borgmester Jacob Bundsgaard er for at opsætte de potentielt livreddende kameraer på havnen.
Hvor går grænsen for, hvor meget I som kommune skal gøre? Er der ikke også et personligt ansvar?
- Vi skal gøre det, vi kan fra kommunens side, og det er det, vi er her for at kigge på i dag. Hvor vi kan sætte ind og øge sikkerheden og trygheden, siger borgmesteren.
Der er jo mange andre steder, hvor man kunne sætte ind. Der sker højresvingsuheld i trafikken. Hvorfor er det lige det her, I sætter fokus på?
- Vi kan jo se, at der desværre sker nogle meget tragiske uheld, også med dødelig udgang. Det synes jeg, vi har en forpligtelse til at sætte ind over for i det omfang, vi kan, siger Jacob Bundsgaard.
Med aftenens havnevandring var også beredskabsdirektør i Østjyllands Brandvæsen Kasper Sønderdahl, der lige som borgmesteren understreger, at der selv med flere kameraer ikke er en garanti for at forhindre dødsulykkerne.
- Men der er en mulighed for, at vi får designet de rigtige sikkerhedsløsninger, så man ikke uforvarende kommer til at gå lige ud og dratte i vandet. Det er en meget dygtig teknikergruppe under Aarhus Kommunes ledelse i gang med at kortlægge nu, siger Kasper Sønderdahl.
Men med nye hegn og kameraer risikerer man så ikke at skabe en falsk tryghed?
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at den bedste sikkerhed ved havnen er, at man går sammen. Men der er også nogle steder, hvor man med tekniske løsninger - også kameraer - kan forbedre sikkerheden og skabt et sikkerhedsnet under de mange mennesker, der færdes her, siger beredskabsdirektøren.
VIDEO: Se indslag om de nye termiske kameraer her
