Naboer lever i frygt for voldsom tilflytter
Manden flyttede ind i foråret og skaber frygt og frustration med sin voldsomme opførsel.
Denne artikel er opdateret med en kommentar fra Huslejenævnet.
Flere beboere i rækkehusbebyggelsen Abildhaven i Lystrup føler sig utrygge og magtesløse på grund af én bestemt beboer.
Manden flyttede ind i foråret og gjorde sig hurtigt bemærket med høj technomusik, råberi og trusler mod sine naboer.
- Han er tydeligt påvirket af alkohol. Det forstyrrer bare alt for mange mennesker, og vi har i hvert fald haft politiet herude ti gange, og de har taget ham med fire-fem gange, siger Birgitte Küsch.
Hun bor i Abildhaven med sin kæreste og deres to børn. De er glade for at bo der og fortæller om en tryg og god stemning, indtil den pågældende beboer flyttede ind.
Familien er nu så utrygge, at de har anskaffet sig et baseballbat for at kunne forsvare sig, hvis det bliver nødvendigt. Og andre beboere deler bekymringen.
Boligselskabet DEAS forstår naboernes frustrationer og oplyser, at selskabet gør, hvad det kan inden for lovens rammer.
Beskrives som konfronterende og grænseløs
TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere personer i Abildhaven, der har klaget til boligselskabet DEAS over beboeren. De ønsker ikke at stå frem af frygt for, hvad manden kan finde på, men har vist de klager, de har sendt til DEAS i perioden maj til september.
- Jeg troede, at der måske var nogle oppe at slås. Da musikken stadig blev ved med at spille højt, ringede jeg til politiet kl. 02.24 og anmeldte dette, skriver en beboer i sin klage.
Jeg er bekymret for, hvad han kan finde på overfor mig, mine børn og andre beboere herude.
En anden er bekymret for familiens sikkerhed.
- Hans adfærd er meget mere konfronterende og grænsesøgende og grænseløs, og jeg er bekymret for, hvad han kan finde på overfor mig, mine børn og andre beboere herude, skriver vedkommende.
Klagerne har imidlertid ikke givet noget resultat, og sideløbende er situationen eskaleret yderligere.
- Så lappede jeg ham en
Først i september kom det til tumult. Denne gang gik det ud over Mikkel Jørgensen, der bor i en lejlighed lige neden under manden.
- Han råbte mig an fra sin altan. Så kom han ned og stillede sig på risten ved døren og hvæsede et eller andet på polsk, mens spyttet fløj ud af munden på ham. Så trådte han ind over mit dørtrin, og så lappede jeg ham en og skubbede ham ud igen, fortæller Mikkel Jørgensen.
Birgitte Küsch overværede optrinnet og forsøgte at gribe ind.
- Jeg tænkte, at det kunne gå fuldstændig galt, så jeg tog fat i vedkommende og sagde stop, fortæller hun.
Flytter af frygt for det gentager sig
Hændelsen udløste en ubehagelig reaktion hos Mikkel Jørgensen.
- Jeg gik i panik og fik et angstanfald. Jeg tænkte bare, at jeg ville væk i en fart, siger han.
Efter den ubehagelige episode tør Mikkel Jørgensen ikke længere opholde sig i sin lejlighed i dagtimerne og er kun hjemme i korte perioder om natten.
Jeg er bange for, at der kommer et nyt forsøg på et overfald, og vi kommer i klammeri.
- Jeg er bange for, at der kommer et nyt forsøg på et overfald, og vi kommer i klammeri, for det ender galt for en af os, er jeg ret sikker på, siger Mikkel Jørgensen.
Han har nu opsagt sin lejlighed og flytter ud for at undgå yderligere konfrontationer.
DEAS: Vi forstår frustrationen
Det har taget boligselskabet DEAS over otte måneder at håndtere sagen indtil videre.
Først i november var der så et møde mellem DEAS, Aarhus Kommune, Huslejenævnet og Birgitte Küsch, der havde taget fri fra arbejde for at være med. Den pågældende beboer var også inviteret, men mødte ikke op, og forløbet skuffer Birgitte Küsch.
- Vi ved ikke noget, for vi får ikke respons, så vi står bare og stamper i jorden, siger hun.
TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra beboeren, men han ønsker ikke at medvirke.
Aarhus Kommune oplyser, at de ikke har aktiviteter på adressen og har ikke yderligere kommentarer.
Østjyllands Politi ønsker ikke at oplyse, hvor ofte politiet har været kaldt ud til adressen, da det drejer sig om personlige forhold.
Boligselskabet DEAS ønsker heller ikke at medvirke, men har sendt et skriftligt svar.
- Vi kan godt forstå, at beboerne er frustrerede, og vi ville ønske, at vi kunne opnå en hurtigere afklaring og løsning, men vi er nødt til at følge de regler, der gælder, og vi er underlagt den behandlingstid, der er i Huslejenævnet. Når det er sagt, så er vi naturligvis kede af, hvis beboerne ikke føler, at vi har gjort nok, skriver DEAS.
Læs hele DEAS' svar i bunden af artiklen.
Huslejenævn afviser
TV2 Østjylland har spurgt Huslejenævnet i Aarhus, hvordan de forholder sig til, at en sag som denne trækker ud. Nævnet skriver til TV2 ØSTJYLLAND:
- Det er udlejers ansvar at sikre god ro og orden i ejendommen, og udlejer kan pådrage sig et ansvar, hvis den pligt ikke iagttages i forhold til de øvrige lejere. Her kan nævnet være et valgfrit skridt på vejen til at få løst en konflikt, men det er alene udlejer, der skal sikre sig den nødvendige dokumentation og føre beviset ved domstolene, hvis lejer i sidste ende skal udsættes af et lejemål, idet nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil.
- Det er heller ikke et krav, at nævnet overhovedet inddrages i en sag om god ro og orden i ejendommen, idet udlejer kan gå direkte til domstolene. Det er alene domstolene, der kan træffe afgørelse om udsættelse.
- Der er aktuelt ingen ventetid på at få behandlet sager ved huslejenævnene i Aarhus. Afhængigt af nævnets mødekalender og de konkrete høringsfrister kan der i de fleste sager forventes en afgørelse i løbet af 6-8 uger, efter at sagen er indbragt for nævnet.
Se hele DEAS svar her:
Udtalelse
Det er vigtigt for os, at vores beboere er trygge i deres hjem, og vi gør alt, hvad vi kan inden for lovens rammer for at sikre det.
Vi kan godt forstå, at beboerne er frustrerede, og vi ville ønske, at vi kunne opnå en hurtigere afklaring og løsning, men vi er nødt til at følge de regler, der gælder, og vi er underlagt den behandlingstid, der er i Huslejenævnet. Når det er sagt, så er vi naturligvis kede af, hvis beboerne ikke føler, at vi har gjort nok.
Grundlæggende er lejere meget beskyttet i lejeloven. Det er et forhold, man normalt er glad for, men lovens beskyttelse gælder også, når der er særtilfælde, hvor en beboer har en problematisk adfærd over for de øvrige lejere. DEAS kan kort sagt ikke kræve, at beboeren flytter, før Huslejenævnet har truffet afgørelse om at udsætte en lejer.
Udsættelsessager skal føres gennem Huslejenævnet, der stiller strenge krav til mængden og karakteren af klager. Hvis man ikke har nok klager af en vis graverende karakter, når sagen indstilles, vil Huslejenævnet ikke nå frem til, at lejeren skal udsættes. Vores juridiske afdeling vurderer fra gang til gang, hvornår vi har tilstrækkeligt materiale til at indstille en beboer til udsættelse.
Vi har en fast procedure, når vi modtager en klage over en beboer. Vi kvitterer altid for klagen og opfordrer beboerne til at blive ved med at indsende klager samt opfordrer beboerne til at kontakte politiet med det samme, hvis de føler sig utrygge. Vi giver den beboer, der klages over, løbende advarsler for at understrege, at den pågældende adfærd er uønsket, og vi orienterer om, at sagen kan blive indbragt for Huslejenævnet med henblik på udsættelse, hvis den generende adfærd ikke stopper.
