Ny behandling mod HIV
Ny århusiansk forskning viser, at det kan blive risikofrit for HIV-smittede at dyrke sex.
Som de første i landet overvejer århusianske læger nu derfor at indføre en ny behandlingsmetode, som indebærer langt færre komplikationer og følgesygdomme end den behandling, man bruger i i dag.
- Det er noget af det mest interessante, vi har set i mange, mange år, siger Lars Østergaard, der er overlæge på infektionsmedicinsk Afdeling, Århus Universitetshodpital Skejby.
Den nye forskning blev præsenteret for de århusianske eksperter i fredags af professor Julio Montaner fra univeristetet i Vancouver i Canada,
Kort sagt indebærer den nye metode, at man behandler langt tidligere end i dag, hvor lægerne oftest venter, til patienterne er blevet syge. Når patienterne er i behandling, er HIV-virus ude af stand til at sprede sig.