Nyt fixerum indviet i Sydhavnen i Aarhus

Misbrugere kan i fremtiden indtage stoffer under lidt bedre forhold i Aarhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Tidligere lå fixerummet på Klostertorvet. I dag åbnede et nyt fixerum på Kalkværksvej i Sydhavnen.

Fredag åbnede et nyt fixerum i Sydhavnen i Aarhus.

Tidligere lå fixerummet - eller stofindtagelsesrummet som det egentlig hedder - på Klostertorvet.

Flytningen af fixerummet skyldes blandt andet, at misbrugere og udsatte borgere i flere år har skabt store problemer på og omkring Klostertorvet.

Det er Kirkens Korshær, der driver det nye fixerum.

- Det skal tage imod byens misbrugere i nogle lidt bedre rammer, end vi tidligere har haft, siger Niels Bjørnø, der er korshærsleder i Kirkens Korshær.

VIDEO: Niels Bjørnø er korshærsleder i Kirkens Korshær. Se et interview med ham her.

Mere behagelige lokaler

For misbrugerne betyder det nye fixerum, at de kan indtage stoffer i lidt mere ordentligt forhold.

- Det er større, der er mere luft og det er lidt mere behageligt at være der. Man kan også slappe en lille smule mere af, når man har taget sit stof, siger Nils Bjørnø.

For Kirkens Korshær handler flytningen af fixerumemt ikke kun om at aflaste koncentrationen af udsatte borgere på Klostertorvet.

- For os handler det om, at vi gerne vil give de bedste tilbud til byens misbruger og hjemløse. Og der skal være flere steder i byen, der kan aflaste hinanden, siger Niels Bjørnø.

Mindre stress

Også Christina Strauss, der er formand for Sand - De Hjemløses Landsorganisation, er glad for det nye fixerum.

Det er større, der er mere luft og det er lidt mere behageligt at være der. Man kan også slappe en lille smule mere af, når man har taget sit stof.
Niels Bjørnø, korshærsleder, Kirkens Korshær

- For den enkelte bruger betyder det mindre stress, siger Christina Strauss, der er formand for Sand, som er de Hjemløses Landsorganisation.

Ifølge hende betyder det også, at der ikke er så stor risiko for, at misbrugerne dør af en overdosis, siger Christina Strauss.

I forbindelse med fixerummet blev også et nyt sundhedsrum indviet.

Det nye fixerum ligger Kalkværksvej 15 i Sydhavnen i Aarhus. Foto: Google Maps

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her