Overvågning af handicappede er et nødvendigt onde

- Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at man skal skride til nogle metoder, som borgeren oplever som et overgreb. 

Sådan lyder det fra rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune Kristian Würtz (S) ovenpå, at vi på TV2 ØSTJYLLAND søndag kunne fortælle historien om Mette Maabjerg fra Brabrand, der er lam fra brystet og ned, og som nu skal overvåges i eget hjem i 48 timer, hvis hun skal håb om at genvinde hjælpen fra Aarhus Kommune. 

I efteråret sidste år besluttede Aarhus Kommune, at det skulle være slut med en fast hjælper til Mette Maabjerg efter næsten fire år. I stedet vil de erstatte det med hjemmehjælp og ledsagertimer.

Mette Maabjerg klagede dog, og Ankestyrelsen gav hende ret i, at sagen ikke var belyst godt nok. Men nu mener Aarhus Kommune, at det er nødvendigt at hyre to personer, der skal overvåge Mette Maabjerg i to døgn i hendes eget hjem for at belyse sagen.

Metoden er brugt i flere kommuner 

En metode, som ifølge Dansk Handicap Forbund, bliver brugt i flere kommuner. 

- Det er en stigende tendens. Kommunerne gør det, fordi de vil spare penge, og de håber, at overvågningen fører til, at man ikke skal fortsætte den faste hjælp. Det er helt vildt grænseoverskridende for borgeren, lyder det fra Jeppe Kerchhoffs, der er faglig og politisk chef hos forbundet.

Den samme følelse sidder Mette Maabjerg med. 

- Jeg synes, det er vildt krænkende og ydmygende, og det gør mig så utroligt ked af det. De kommer, fordi jeg ikke kan gøre andet. Jeg er jo totalt magtesløs. Hvis jeg ikke gør det her og makker ret, så vil kommunen jo sige, at jeg ikke bidrager til sagens oplysninger, sagde Mette Maabjerg søndag til TV2 ØSTJYLLAND. 

Et nødvendigt onde

I Aarhus Kommune så rådmand Kristian Würtz helst, at man kunne undgå overvågningen - eller observationerne, som han kalder dem. 

Problemet er ifølge ham bare, at Ankestyrelsen forlanger oplysningerne, før de kan afgøre sagerne. 

- Man kan jo høre i indslaget fra søndag, at der ligger rigtig mange oplysninger i sagen allerede, men det har ikke været nok til, at Ankestyrelsen har kunnet sige, at den afgørelse, der er truffet i socialforvaltningen i Aarhus, enten har været rigtig eller forkert. Og derfor er vi blevet opfordret til at gå ud og lave observationerne ude i borgernes hjem, forklarer rådmanden. 

Nedenfor kan du se indslaget med Mette Maabjerg fra i søndags.

Men det er jo ikke et krav fra Ankestyrelsen, at I går ud og laver observationer for at få de flere oplysninger. Kan de her oplysninger ikke komme frem på anden vis? 

- I sager som dem her, der oplever Aarhus Kommune, at de bliver ’hjemvist’ af Ankestyrelsen, som er den statslige myndighed, der skal vurdere klagesagerne, der kommer fra kommunerne. 

- Derfor opfordrer de til, at vi går ud i borgernes hjem og observerer deres funktionsevne, som det hedder. Og så er det jo så det, som skal til fra vores side, for at vi kan få en afgørelse.

- Jeg så helst, at man kunne løse sagerne på anden vis, og da debatten sidst var oppe for et par måneder siden, skrev jeg også og spurgte Socialministeren, om vi kunne ophøre med den her metode, når der er tvivl om sagerne. Men der er beskeden altså, at det kan være nødvendigt at bruge observationen, siger han.

Ifølge rådmanden vil det kræve en lovændring, før kommunen kan ændre proceduren. 

- Jeg ser hellere, at vi kan være fri for det, men det kræver, tror jeg, at lovgivningen bliver lavet om, og at folketinget klart siger, hvem der er berettiget til en handicaphjælpeordning, hvem er ikke berettiget til en handicaphjælpeordning, og hvilke oplysninger der skal ligge i sagerne. Ellers kommer vi fra socialforvaltningens side til at være søgende, og borgerne sidder i den her uvished, siger Kristian Würtz.