På Aarhus Universitet står de for test af dansk vaccine: Ser rigtig godt ud
De første kliniske forsøg fra en dansk coronavaccine er foretaget i Aarhus og viser ifølge forskerne høj effekt.
På Institut for Biomedicin syd for Universitetsparken i Aarhus løser de en vigtig opgave.
Forskere på laboratoriet står nemlig for at teste, hvor effektiv den danske coronavaccine fra AdaptVac og Bavarian Nordic er, når det kommer til at forhindre infektion.
Og de første forsøgsdata tegner meget lovende ifølge Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin.
- Vi kan se, at forsøgspersonerne får et antiviralt respons, som er 10 gange stærkere, end hvis de havde haft sygdommen COVID-19, siger han i en pressemeddelelse.
- De vaccinerede opnår endda højere niveauer af virusneutraliserende antistoffer, end der er rapporteret ved brug af de allerede godkendte vacciner fra Pfizer-Biontech og Moderna, siger Søren Riis Paludan.
Tester antistofniveauer
Udviklingen af den danske vaccine – ABNCoV2 - er et samarbejde mellem en lang række aktører.
AdaptVac har udviklet teknologien, Bavarian Nordic står for finansiering og salg, og doserne bliver givet på et hollandsk universitet.
Aarhus Universitets rolle er at stå for at undersøge vaccinens antistofniveauer.
Antistofniveauerne markerer, hvor godt vaccinen beskytter.
Og ifølge universitet viser vaccinen altså efter de indledende forsøg god effekt mod de forskellige varianter af coronavirus - også Delta- og Beta-varianterne, som for tiden er de mest dominerende i både Danmark og på verdensplan.
Derudover ser det ud til, at vaccinen ikke har nogen alvorlige bivirkninger.
Stadig brug for flere vacciner
Siden marts 2020 har Aarhus Universitet samarbejdet med AdaptVac om udviklingen af vaccinen, og selvom 73,4 procent af danskerne ifølge SSI har påbegyndt vaccination i skrivende stund, og der er masser af ledige vaccinetider, så er der ifølge Søren Riis Paludan stadig brug for flere vacciner.
- Coronavirus er kommet for at blive. Den første udfordring var at vaccinere befolkningen. Den anden udfordring bliver at holde immuniteten i al overskuelig fremtid, siger Søren Riis Paludan.
Han forklarer, at håbet er, at ABNCoV2 har potentiale til at indgå sammen med de allerede godkendte vacciner, når vi løbende skal genvaccineres.
- Man går efter, at det skal være en booster-vaccine, som man for eksempel får en gang om året. Ligesom vi ser med influenza-vacciner, fortæller Søren Riis Paludan.
Andre bud på brug af nye vacciner er i lavindkomstlande, hvor kun en meget lille del af befolkningerne er blevet vaccineret.
Den danske vaccinekandidat er baseret på en anden teknologi end de to godkendte mRNA-vacciner.
Den består af en proteinstruktur med coronavirus-protein koblet ovenpå, og den er på flere områder sammenlignelig med proteinbaserede vacciner som for eksempel det udbredte stik HVP.
Bliver givet i Holland
Efter dyreforsøg på mus og aber fik den første patient i marts 2021 et stik med den danske vaccine i fase 1-forsøget, som er finansieret med 20 mio. kr. fra EU og 13 mio. fra Carlsbergfondet.
Siden har i alt 45 raske patienter fået to doser af vaccinen på Radhoud University Medical Centre i Holland.
Ifølge Bavarian Nordic forventes fase 2-forsøgene at begynde i august på to kliniske centre i Tyskland, hvor op til 210 mennesker skal stikkes med vaccinen.
Det er planen, at Aarhus Universitet også skal bidrage i denne fase.
Herefter venter det store fase 3-forsøg, der i Pfizer og Modernas tilfælde involverede 40-45.000 forsøgspersoner.
Hvis alt går efter planen, kan vaccinen være på markedet i begyndelsen af 2022.
