Politiker: Der burde være flere Aarhus-bydele på ghettolisten
De Konservatives Ali Aminali mener ikke nødvendigvis, at det er skidt, når et boligområde bliver stemplet som ghetto
Langkærparken i Tilst kom onsdag tilbage på den såkaldte ghettoliste efter flere års fravær.
Det skete til store fortrydelse for borgere i området og Aarhus' borgmester, men nu kommer en lokalpolitiker på banen med en opsigtsvækkende holdning.
I Aarhus kunne det være steder som Rosenhøj, Frydenlund, Søndervang og Kjærslund, der kan have gavn af de ressourcer, som der gives til steder på listen.
De Konservatives Ali Aminali mener nemlig, at det kan være en fordel at komme på listen, og der burde efter hans mening være flere Aarhus-bydele derpå. For der er flere steder med mange ikke-vestlige borgere og store udfordringer.
- Det er godt, når et område kommer på listen, for så er det lettere at få sat fokus på de store udfordringer, der er i området. I Aarhus kunne det være steder som Rosenhøj, Frydenlund, Søndervang og Kjærslund, der kan have gavn af de ressourcer, som der gives til steder på listen, siger Ali Aminali til TV2 ØSTJYLLAND.
Kritierier for at komme på ghettoliste
1. Antallet af arbejdsløse er over 40 procent
2. Andelen af indvandrere er over 50 procent
3. Mere end 2,7 procent af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven
4. Mere end 60 procent af beboerne har ikke anden uddannelse end folkeskolen
5. Indkomsten blandt beboerne er mindre end 55 procent af gennemsnittet i regionen
Politikeren bor nær flere af boligområderne og har også arbejdet som boligsocialmedarbejder i Rosenhøj. Han ved, hvad der er behov for.
- Et sted som Rosenhøj har gennemgået en stor fysisk helhedsplan og er blevet pænt og anstændigt. Men det er jo stadig de samme mennesker, som bor der. Der er de samme problematikker, som oftest er kulturelle, religiøse og værdimæssige, lyder det fra Ali Aminali.
Får del af stor pose penge
Han bakkes op af Venstres politiske ordfører, Britt Bager, som ikke ser det som nogen straf at figurere på en liste over ghettoer. Tværtimod.
- Det at ende på listen er ikke noget negativt. Det er faktisk også muligheden for at få større andel i en stor pose penge, så man kan løfte området endnu mere. Selvom Langkærparken har gjort en stor indsats for at få folk i arbejde, så må jeg også bare konstatere, at over 40 procent står uden for arbejdsmarked. Det er en hel del.
- Så jeg kan godt forstå, når man lige ser først, at man er røget på den her liste, og man føler, man har gjort et stor indsats. Men jeg synes, at Langkærparken i langt højere grad skal se det her som en mulighed til lige at få givet det sidste til det her boligområde, så kan de komme ud af listen igen næste år, siger Britt Bager.
Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) kan dog ikke se, hvorfor Langkærparken nu skal stemples som ghetto igen.
Ikke retfærdigt
- Det stempel er der ikke ret mange, der har gavn af. Derfor handler det også om at sætte fokus på, hvad er det for forandringer, vi gerne vil have, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
- De udfordringer, der er i de forskellige boligområder er forskellige. Langkærparkens udfordringer er meget anderledes, end dem der er i Bispehaven eller i Gellerup og Toveshøj. Det er det, vi er nødt til at sætte fokus på, siger Jacob Bundsgaard.
Det er ikke retfærdigt for Langkærparken at blive udråbt som ghetto.
Og blandt beboerne i Langkærparken er man også uforstående over for det nye prædikat.
- Det er ikke retfærdigt for Langkærparken at blive udråbt som ghetto. Nu har vi fået så mange penge på at få renoveret lejligheder indvendigt og udvendigt, siger Randi Smitsdorf, der er formand for beboerforeningen i Langkærparken.
