Rådmand om ghetto-udspil: Regering skyder med halvtom haglbøsse
Flere stopprøver i 0. klasse vil stresse børnene, mener aarhusiansk rådmand, der kalder regeringens ghetto-udspil for en 'tam affære'.
Børn, der bor i et udsat boligområde, en ghetto eller en hård ghetto, skal bestå en sprogprøve for at rykke op fra børnehaveklassen til 1. klasse. Det skal børn fra resten af landet ikke.
Regeringen skyder ikke bare med spredehagl, men også med for få skud og rammer helt ved siden af i forhold til centrale spørgsmål.
Sådan lyder et af elementerne i det ghetto-udspil, regeringen torsdag har præsenteret.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde regeringens ghettoplan, der hedder 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030', sagde han blandt andet, at regeringen har 'erstattet naivitet med realisme'.
Ikke desto mindre kalder rådmand for Børn og Unge i Aarhus, Thomas Medom, regeringens længeventede udspil for 'blåøjet' og 'en tam affære'.
- Regeringen skyder ikke bare med spredehagl, men også med for få skud og rammer helt ved siden af i forhold til centrale spørgsmål, siger Thomas Medom i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Det er et enormt svigt, at regeringen ikke tager fat på at skabe mere blandede folke- og privatskoler. Og det er blåøjet at tro, at en sproglig stopprøve i 0. klasse alene kan løse problemerne i skolerne.
Thomas Medom mener, at stopprøven i 0. klasse sender et helt skævt signal.
- Tre, fire eller fem stopprøver i 0. klasse, som regeringen lægger op til, vil få børn til at føle sig dårligt tilpas, stressede og øge prøveræset i folkeskolen. Ingen lærer mere dansk af, at pengene bruges på endnu flere test og prøver, siger Thomas Medom.
Også Enhedslisten i Aarhus Kommune tordner efter regeringen har fremlagt deres ghettoplan.
- Regeringens plan er en katastrofe. Den bygger på straf og tvang, der blot vil stigmatisere store grupper af mennesker yderligere og gøre problemerne endnu større, siger Lone Norlander (EL) i en pressemeddelelse.
Medom: Forslag vil koste formuer
Rådmanden i Aarhus er heller ikke imponeret over, at regeringen vil sætte et loft over andelen af børn fra udsatte boligområder på 30 procent i daginstitutioner. Reglerne vil gælde for både kommunale, selvejende og private institutioner.
Ifølge Thomas Medom kan det sende en kæmperegning til kommunerne.
- Det kan være positivt at få gjort noget ved sammensætningen af børn. Men som forslaget ligger her, vil det koste formuer i både drift af institutionerne og anlæg af nye. Det bør dækkes af regeringen, så vi ikke udhuler dagtilbudsområdet og dermed tynger nogen ned blot for at løfte andre, siger Thomas Medom.
Han roser dog regeringen for den del af udspillet, som handler om automatisk opskrivning i dagtilbud. Regeringen foreslår obligatorisk indskrivning af et-årige fra udsatte boligområder i dagtilbud.
Dagtilbuddet vil blive stillet gratis til rådighed for forældrene. Hvis forældrene ikke indskriver barnet, eller barnet ikke benytter pladsen i tilstrækkeligt omfang, skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelser.
Jeg er ikke bekymret over den statslige indblanding. Det er op til os at leve op til det kommunale ansvar og opløse parallelsamfund og ghettoer.
- Det giver mening at få børn tidligere i dagtilbud, så de får lært dansk tidligt og godt. Det flugter det forslag, som et flertal i byrådet allerede har stillet i Aarhus, siger Thomas Medom.
Ikke overraskende bakker Venstre i Aarhus op om regeringens plan, og mener det er glædeligt, at der i kampen mod ghettoer og parallelsamfund bliver sat hårdt mod hårdt.
Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, understreger, at det er kommunernes ansvar at bekæmpe ghettodannelser og parallelsamfund, som er vigtige for Danmark.
- Jeg er ikke bekymret over den statslige indblanding. Det er op til os at leve op til det kommunale ansvar og opløse parallelsamfund og ghettoer. Hvis vi ikke kan det, er det kun naturligt, at staten griber ind, siger Bünyamin Simsek.
