Sådan brænder de mink af uden lugtgener

Mange tons døde mink bliver hver dag brændt af lige uden for Aarhus, men indtil videre uden at genere de lokale beboere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hver aften ankommer der 30 ton døde, opgravede mink fra Vestjylland til Lisbjerg uden for Aarhus. Én lastbil hver dag frem til midten af juli.

Flere var inden afbrændingen af minkene bekymret for, om det ville udvikle lugtgener for beboerne tæt på forbrændingsanlægget. Det har dog indtil videre ikke været et problem.

- Vi var selv meget bekymrede, men vi tog vores forholdsregler og har været positivt overraskede over, at det ikke lugter mere, end det gør, siger Kenneth Egeskov, afdelingsleder for energiproduktion i AffaldVarme Aarhus, da TV2 ØSTJYLLAND møder ham ved forbrændingsanlægget.

- Man kan lugte det en lille smule her på forpladsen i forbindelse med, at vi læsser det af, men lige så snart vi har fået bilen tømt og lukket portene igen, er der ikke mere lugt fra det. Så det er meget begrænset.

Det mest kritiske tidpunkt er det øjeblik, hvor de døde mink skal flyttes fra lastbilen til siloen på forbrændingen, fortæller Kenneth Egeskov. Der er der stor fokus på at eksponere minkene for den friske luft i kortest mulige tid og i det hele taget arbejde hurtigt.

- Når vi først får dem ind i vores affaldssilo og får lukket portene ned, har vi et undertryk, fordi vi bruger en masse luft til vores forbrændingsovne, der kommer gennem siloen.

- Det fungerer som en stor emhætte, der tager lugten. Når vi først får lugten og luften ind i forbrændingsovnen og ud igennem skorstenen, er der ikke noget lugt tilbage, siger Kenneth Egeskov.

Fordi der sammen minkene kommer en noget jord og kalk, der ikke brænder godt, lægger forbrændingsanlægget i timerne inden noget tørt industriaffald til side. Det bliver senere blandet sammen med minkene, så man kan fortsætte med en god energiproduktion.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med flere i lokalområdet, og ingen af dem har oplevet lugtgener i forbindelse med forbrændingen af minkene.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her