SegWorld lukker: Slut med banekørsel
Opsagt lejemål årsag til, at forlystelsesbanen lukker og slukker
Om to uger er det slut med at køre bane-segway i Aarhus, da SegWorld lukker.
- Årsagen er, at vores lejemål er blevet opsagt, og vi har vurderet, at det ville blive for dyrt at pille banen ned og sætte den op et andet sted, så derfor er vi nødt til at lukke, siger Hans Peter Paulsen, der er direktør i SegWorld.
Siden åbningen af den 6.000 kvadratmeter store forlystelsespark på Søren Nymarksvej i Holme har 100.000 gæster været på besøg på banen.
Sidste åbningsdag er søndag 8. maj for offentligheden, mens der mandag vil være et afsluttende arrangement for konfirmander på Blå Mandag.
Direktøren fortæller, at det har været fem fantastiske år for SegWorld.
- Det er med blødende hjerte, at vi lukker. Jeg har været med fra starten, og det har været en fantastisk rejse og dejligt at arbejde med glade mennesker, siger Hans Peter Paulsen.
Se interview med direktøren for SegWorld i videoen ovenfor.
Herunder kan du se et indslag fra åbningen af banen i Holme: