Studerende doper sig til et 12-tal: - Det hjælper mig til at klare studiet

Studerende skaffer sig ulovligt præsentationsfremmende medicin, når de skal til en eksamen eller skrive en stor opgave. Det skyldes blandt andet præstationskultur, lyder det fra Studenterrådet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
TV2 ØSTJYLLAND har talt med tre studerende fra Aarhus Universitet, som ulovligt erhverver sig præstationsfremmende medicin. Redaktionen kender til deres fulde identitet.

Hvad gør du, når der er ti timer til, at du skal aflevere din 15 siders eksamensopgave?

De fleste fylder sig med kaffe og energidrikke, men der er også en gruppe studerende, der ulovligt erhverver sig præsentationsfremmende medicin – i daglig tale study drugs.

Det hjælper mig til at komme op på samme niveau, som mange andre, jeg går i klasse med.
Studerende

TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere studerende fra forskellige aarhusianske uddannelser, som benytter sig af study drugs, når de skal til en eksamen eller skrive en stor opgave. Det kan blandt andet være modafinil, som er beregnet til folk, der lider af sygdommen narkolepsi, eller ritalin, som er beregnet til folk med ADHD.

- Jeg tager ritalin, fordi det hjælper mig rigtig meget til at læse pensum i pressede situationer. Det hjælper mig til at komme op på samme niveau som mange andre, jeg går i klasse med. Desuden hjælper det mig til, at jeg ikke bryder sammen i en eksamensperiode, som er megahård i forvejen, siger en kvindelig studerende til TV2 ØSTJYLLAND.

Du kan se hele dokumentaren her

Den kvindelige studerende benytter sig af ritalin eller lisdexamfetamin, når hun står overfor en eksamen eller en stor opgave.

Study drugs som ritalin og modafinil er receptpligtige og ulovlige at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret. Men det virker ikke til at holde de studerende tilbage.

En undersøgelse fra 2010 viser, at knap to procent af 2.000 adspurgte fra landets videregående uddannelser har taget study drugs i forbindelse med studiet. 

En dansk survey-undersøgelse udarbejdet af Djøf i 2018, som dog ikke er direkte sammenlignende med undersøgelsen fra 2010, viser, at otte procent af de universitetsstuderende har brugt præstationsfremmende midler for at præstere bedre på deres uddannelse.

VIDEO: Ifølge Studenterrådet oplever de studerende et stort pres, og det kan få nogle til at tage study drugs.

Konkurrerer med studiekammerater

Hos Studenterrådet på Aarhus Universitet oplever de også, at nogle studerende føler sig nødsaget til at tage study drugs. Ifølge formanden, Alexander Estrup, skyldes det en præstationskultur. 

- Vi føler, at der er et meget stort pres på de studerende fra start, hvor deres tutor måske er med til at sige, at det er et sindssygt hårdt studie, de har, og at de skal lægge rigtig mange timer i det, siger han og fortsætter:

- Men det er også det her med, at du ved, at du skal score den højeste karakter, og du er faktisk i konkurrence med dine studiekammerater for at lande det job, du gerne vil have. Det kan allerede smuldre tidligt, hvis du får en middelkarakter, som et firtal eller et syvtal, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Kan du forstå, at nogle studerende føler sig nødsaget til at tage study drugs?

- Jeg kan godt relatere til, hvordan study drugs for nogle måske kan føles nødvendigt, for det er et stort pres, der er på nogle studerende, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Nemt at skaffe ”superpillerne”

TV2 ØSTJYLLANDS journalist Milan Ganesan har undersøgt, hvordan man får fat på de såkaldte study drugs, og det viser sig, at det blot kræver en enkel Google-søgning. 

- Det er nemt at finde de her piller via nettet. På forskellige hjemmesider kan jeg se, at man ikke advarer mod at tage modafinil. Det bliver til gengæld beskrevet som en superpille, siger Milan Ganesan.

Med en enkel Google-søgning kan man nemt finde frem til steder, hvor man kan købe præstationsfremmende medicin.

På en hjemmeside, som sælger modafinil, står der blandt andet, at ’modafinil forbedrer træthed, motivation, reaktionstid og årvågenhed hos raske voksne’.

Det er på trods af, at medicinen ikke er tilegnet raske mennesker, men derimod personer, som lider af den sjældne sygdom narkolepsi. Personer med sygdommen kan pludselig få en uimodståelig trang til at sove, og de kan også falde i søvn midt i en samtale

Kan medføre psykiske og fysiske bivirkninger

De præstationsfremmende midler ritalin og modafinil har det tilfælles, at de begge rammer et budbringerstof i hjernen, som hedder dopamin. Det fortæller Per Hove Thomsen, som er overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

- Det er jo et misbrug, hvis man ikke har brug for det. Men effekten, man opnår, er nogenlunde den samme. Man kan fokusere mere, koncentrere sig mere, og man kan læse mere af det, som man måske synes er kedeligt. Men man bliver ikke bedre til at forstå ting, som man ellers har svært ved at forstå, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Det kan have alvorlige konsekvenser på både kort og lang sigt, hvis man tager præstationsfremmende medicin så som ritalin og modafinil.

Han fortæller også, at der kan være flere konsekvenser ved at tage ritalin og modafinil, hvis man ikke har de diagnoser, som de er beregnet til.

- Det kan have konsekvenser på kort sigt og på lang sigt at tage stofferne. På kort sigt kan det være fysiske bivirkninger som mavepine, hovedpine og kropsligt ubehag, men det kan også være psykiske bivirkninger, hvor man bliver mere opfarende, aggressiv og irritabel. Nogle kan endda blive højtflyvende og maniske, mens andre kan blive deprimerede og nedtrykte, siger Per hove Thomsen.

Studerende: Det styrker kvaliteten af mit liv

Det er ikke nødvendigvis kun i forbindelse med en eksamen, at studerende tager study drugs. TV2 ØSTJYLLAND har mødt en mand, som har taget modafinil i fem år, og lige nu tager han det tre til fire gange om ugen.

- På nogle punkter kan man godt sige, at jeg har bygget mit liv op omkring, at jeg skal have muligheden for at have modafinil i nærheden, for jeg siger ja til meget. Jeg arbejder meget, studerer meget, og jeg vil også gerne pleje mit sociale netværk, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det, jeg kan nå på fem år, kan jeg i stedet nå på 3,5 år. Hvis man laver det, man synes er fedt, kan man presse meget mere godt ned på ingen tid, siger han.

Én af de personer, som TV2 ØSTJYLLAND har talt med, tager study drugs flere gange om ugen. Her viser han, hvordan han bestiller pillerne via nettet.

Han bestiller modafinil over nettet, og hver gang køber han mellem 300-1000 piller ad gangen. En enkelt pille koster mellem 8 og 14 kroner.

- Kvaliteten af mit liv er så mærkbart højere, når jeg tager det. Man åbner op for noget, man ikke kan lukke igen. For du ved, hvor godt du kan klare dig, og hvor effektiv du kan være. Hvis man så stopper med det, går man tilbage, og jeg kan i hvert fald ikke klare det uden, forklarer han.

Tror du, din krop kan kollapse lige pludselig, hvis du fortsætter?

- Jeg tror godt, jeg kan være i den kategori, hvor man knækker sammen som 40-årig, men jeg synes, det er det værd, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

TV2 ØSTJYLLAND har talt med flere institutledere på Aarhus Universitet, og de skriver, at de ikke kender til, at deres studerende tager study drugs. 

Redaktionel note

Vi har i forbindelse med afdækningen af dette emne haft med i vores overvejelser, om vi ville få flere til at benytte sig af study drugs ved at sætte fokus på emnet.


Vi synes dog, at det er vigtigt at skildre virkeligheden. Kun på den måde får ledelsen på landets universiteter, politiet og andre myndigheder øjnene op for, hvor stort problemet er.


Samtidig vurderer vi, at det er vigtigt at sætte fokus på den præstationskultur, der hersker på diverse studier på universiteterne.


De medvirkende, som benytter sig af study drugs, er anonyme. Redaktionen kender deres fulde identitet.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google