Succes i Aarhus-klub: 7-årige Kobani er en af mange nydanske brydere
En traditionsrig brydeklub i Aarhus har stor succes med at tiltrække nydanske drenge. 7-årige Kobani Mirzaei var til sin første træning og skal måske endda være verdens bedste.
Shahram Mirzaei standser bilen og ruller vinduet ned på den side, hvor hans 7-årige søn, Kobani, sidder på passagersædet.
- Er der en brydeklub her, spørger Shahram Mirzaei på vegne af sin nervøst smilende søn.
Det er her. Vi er på parkeringspladsen foran brydeklubben Thrott i bydelen Åbyhøj i Aarhus.
Det er en onsdag eftermiddag, vejret byder på blæst og støvregn, og der er omkring en halv time til, at 7-årige Kobani på den anden side af den blå jerndør skal bryde for første gang.
- Min far har lært mig to tricks, siger Kobani og tager fat i sin fars arm, lægger den på skulderen og roterer 180 grader for at vise, hvordan man laver et hoftekast.
Nydanske bjørneunger
BK Thrott har stor succes med at tiltrække nydanske drenge til brydeklubben. Knap halvdelen af de omkring 40 medlemmer på børneholdet, “Bjørneunger”, er nydanske.
Det fortæller brydetræner Esben Fonnesbek Skals til TV2 ØSTJYLLAND.
- Vi har god succes med at få nye medlemmer af alle slags i brydeklubben. Uanset, hvor de bor henne, eller hvor deres forældre eller bedsteforældre er født, siger Esben Skals.
Billedet er anderledes på landsplan.
Ifølge idrætsforsker Bjarne Ibsen på Syddansk Universitet deltager børn af indvandrere og efterkommere i lavere grad i idrætsforeningerne landet over.
Lidt lavere i drengenes tilfælde og meget lavere i pigernes.
- En forening kan være værdifuld. Men det er samtidig et sted med stærke værdier, holdninger og traditioner, så det kan være svært at finde indpas i, siger Bjarne Ibsen.
Verdens bedste
7-årige Kobani bliver budt velkommen af Cecilie Hedegaard Bak.
Hun er en af trænerne på dagens børnehold i den traditionsrige brydeklub, der blev stiftet for ikke mindre end 102 år siden - helt præcis den 8. juli i 1919.
Cecilie går ned på hug og hilser på Kobani, der svarer genert og lavmælt på hendes spørgsmål. Herefter går han hurtigt i gang med at klæde om fra flyverdragt til træningstøj.
Kobanis far siger, at hans søn allerede går til boksning i den lokale bokseklub i Gellerup.
Men i dag skal Kobani prøve kræfter med brydning, som han ikke har prøvet før. Det har hans far til gengæld. Han gik til brydning som barn og trænede, indtil kroppen sagde fra.
- Det var min ide at komme her. Hvis Kobani kan lide det, kan han også begynde til brydning. Men det ville være meget bedre, hvis man kunne bryde fristil her, siger Shahram Mirzaei.
Fristilsbrydning er en af to stilarter ved de olympiske lege. Den anden er græsk romersk-brydning, som børnene træner her i klubben. Her er alle angreb under hoften ikke tilladt.
Shahram Mirzaei viser på sin telefon, at han har oprettet en Instagram-profil for sin søn. Kobani flekser musklerne og slår lynhurtigt i luften på flere af videoerne og billederne.
Vil du gerne blive danmarksmester?
- Mmm, svarer Kobani med et genert smil, der viser et tandsæt med flere for nylig tabte mælketænder.
- Nej, ikke Danmarks bedste. Verdens bedste, slår Kobanis far fast.
Uden for Europa
Der er ikke et statistisk overblik over deltagelsen af nydanske børn i idrætsforeningerne. Blandt andet fordi idrætsforeninger ikke må registrere CPR-numre på deres medlemmer.
Men Idrættens Analyseinstituts lavede en undersøgelse i 2016. Den viste, at forældrene etniske, arbejdsmæssige og idrætslige baggrund har stor betydning for børns motionsvaner.
Kun 61 procent af de adspurgte børn, hvis begge forældre var født udenfor Europa, dyrkede sport eller motion. Tallet var 84 procent, hvis begge forældre var født i Danmark.
Det er mere et spørgsmål om kønsrollemønstre
Piger var mere udsatte end drenge. Kun 43 procent af pigerne dyrkede motion, hvis begge forældre var født udenfor Europa. Tallet var 73 procent for drengene.
- Det er primært kulturelt bestemt, siger Bjarne Ibsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, om nydanske pigers lave deltagelse i idrætsforeninger.
- Der er en tilbøjelighed til meget let at sige, at det handler om muslimer og dem med arabisk baggrund. Men man finder de samme forskelle i andre lande, hvor indvandrergrupperne kommer fra en anden kulturel baggrund, siger Bjarne Ibsen og forklarer:
- Det er mere et spørgsmål om kønsrollemønstre, end det er om, hvilken religiøs eller kulturel baggrund, man har.
Bokser på udebane
Efter nogle minutter kommer resten af bjørneungerne.
Børnene på holdet er mellem 4-6 år gamle, men i dag har et par lidt ældre børn - ligesom Kobani - fået lov til at træne med de helt små.
Der er ikke nogen piger.
- Jeg kan godt lide brydning, fordi det er sundt. Hvis du vænner børn til at bryde, så vænner de sig til at være sportsligt aktive, siger Kobanis far, Shahram Mirzaei.
Der er i alt ti børn på den blåfarvede brydemåtte. Alle har anden etnisk baggrund end dansk.
- Er det noget, du har koordineret, siger Cecilie Hedegaard Bak og hentyder grinende til, at der normalt er en nogenlunde lige fordeling mellem danske og nydanske børn.
Kobani har kurdisk baggrund og har boet i Danmark i hele sit liv. Hans far er politisk flygtning fra Iran og kom hertil for syv år siden.
Han fortæller om, hvor glad hans søn er for at gå til kampsport.
- I starten var det svært for ham. Men nu siger han i weekenden, at han vil til boksning. Men så holder jeg fast i, at i dag skal vi til svømning, siger Shahram Mirzaei.
Selvom det er tydeligt på Instagram-billederne, at Kobani er brølstærk for en 7-årig, er han i dag på udebane. Han har aldrig prøvet sporten, og her er det ikke tilladt at slå.
Men Kobani er upåvirket. Han går straks hen på måtten for at bryde med Mohamad.
Mohammed er otte år, træner tre gange om ugen og har gået til brydning, siden han var helt lille. Derudover er han en af klubbens dygtige brydere.
- Jeg kom ikke langt med brydning, så det vil jeg gerne have, at min søn gør. At han bliver en mester. Det er godt for hans fremtid, siger Shahram Mirzaei.
Helt almindelig dreng
Esben Fonnesbek Skals er brydetræner og bestyrelsesmedlem i BK Thrott. Han fortæller, at andelen af nydanske børn for cirka fem år siden ikke var i nærheden af, hvad det er i dag.
- Før var man lidt speciel, hvis man kom og ikke hed Jens eller Peter. Nu er man helt almindelig, og det er måske bare rart at blive taget imod som helt almindelig, siger Esben Skals.
Han tror, at det er selvforstærkende, når nydanske børn kan spejle sig i andre, der ligner dem. Noget, de kæmper med, hvad angår danske og nydanske piger, som der kun er et fåtal af i klubben.
Måske kunne nogle føle, at der blev talt lidt ned til dem
En anden forklaring på klubbens mange nydanske medlemmer lyder, at klubben er stoppet med at tage misforståede hensyn. Esben Skalk husker tilbage på, hvordan det var engang.
- Altså hvis der kom en dreng ned, der hed Peter, så blev der ikke gjort noget særligt ud af det. Så blev han bare sat i gang, og det kørte bare, siger Esben Skals og fortsætter:
- Men hvis det var en dreng med et udenlandsk klingende navn, så blev det til en lidt større ting, og måske kunne nogle føle, at der blev talt lidt ned til dem, Det er blevet afdramatiseret.
Kan en anden forklaring ikke være, at brydning er en stor sport i lande som Iran, Tyrkiet og i Østeuropa?
- Det tror jeg egentlig ikke. Der er nogle få fra Østeuropa. Men mit indtryk er ikke, at mange af vores medlemmer stammer fra hverken Tyrkiet eller Iran, siger Esben Skals.
Vi ses på mandag
Så er det nu.
Kobani og Mohammed står overfor hinanden og indenfor den store orange cirkel, der markerer kamppladsen på den blå madras.
Reglerne er til at forstå. Du skal få din modstander ned på måtten - gerne rygvendt og med begge skuldre på madrassen - men du må ikke gribe under eller på hofterne.
Drengene giver hinanden hånd. Nu er de i gang.
Brølstærke Kobani kaster sig frygtløs ind i armene på Mohamad. Men det giver bagslag. Mohamad bruger Kobanis momentum til at kaste ham ned på måtten.
Kobani er ukuelig. Fra bunden skyder han op med hoften og vender sig straks om på maven. Han prøver med alle kræfter at komme på benene igen.
En enkelt gang lykkes det at komme fri. Kobani prøver nu at gribe fat i Mohamad for at lave det trick, som hans far har lært ham hjemmefra. Hoftekastet.
Men han opdager ikke, at den et år ældre og erfarne bryder Mohammed lokker ham ind i sin egen fælde. Få sekunder senere er Kobani selv blevet kastet. Med et hoftekast.
De to bryder videre. Og det er tydeligt, at Kobani har et stort potentiale og masser af gåpåmod. Men han har også meget at lære.
Og det ser tilsyneladende ud til at være helt fint med 7-årige Kobani. Fordi efter dagens træning er der stadig masser af smil på læben.
- Vi kommer igen på mandag, siger Kobanis far.
