Teenager uden kørekort taget for at køre påvirket
En ung mand fra Aarhus blev taget for at køre narkokørsel uden hverken kørekort eller sele på.
En 17-årig ung mand blev torsdag sigtet for flere forseelser i forbindelse med en køretur i Tilst.
Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
En opmærksom borger kontaktede torsdag eftermiddag politiet, da han mente, at han havde set noget, der lignede en hashhandel på en tankstation.
En politibil kom kort efter frem til stedet, hvor de anholdt en 17-årig ung mand, der sad bag rattet i bilen.
Den 17-årige havde hverken kørekort eller sele på. Han virkede desuden til at være påvirket af stoffer.
Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, kørsel uden sele og narkokørsel.
Der lå også en mindre mængde hash i bilen, som den unge mand blev sigtet for at være i besiddelse af.
Den 17-åriges forældre er blev underrettet.