Transferchok: Premier League-ikon skifter til AGF

Den tidligere Arsenal-stjerne Jack Wilshere skifter til AGF.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Jack Wilshere har spillet 182 kampe i Premier League. Her ses han i aktion for Arsenal. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er noget af en prominent spillertilgang, fodboldklubben AGF søndag har sikret sig.

Den tidligere Premier League-profil Jack Wilshere er nemlig ny mand i den hvide trøje.

Det bekræfter klubben på sin Twitter-profil.

Jack Wilshere har i første omgang fået en kontrakt gældende resten af sæsonen, men AGF har sikret sig en option på yderligere en sæson.

Der er tale om et af de største udenlandske navne i Superligaens historie, når Wilshere støder til den aarhusianske trup.

Han var et kæmpe talent i sine unge år og brød igennem for Arsenal, for hvem han blandt andet spillede adskillige Champions League-kampe.

Siden røg han til en anden London-klub, West Ham, hvor det dog aldrig blev til den helt store succes. For et år siden skiftede han til Bournemouth på en kort kontrakt, der ikke blev forlænget ved sæsonens udgang, og siden da har han ikke spillet en kamp.

Tidligere søndag så AGF ud til at løfte sløret for, at en ny spiller var på vej:

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her