Troede tyv gjorde rent, mens han stjal for over 100.000 kr.

Tyven stjal blandt andet en computer, men den skulle han have ladet stå.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En tyv var onsdag lige ved at slippe af sted med et indbrud i en virksomhed på Marselisborg Havnevej.

En ansat så tyven på videoovervågning, men troede i første omgang, at det var rengøringspersonalet. En anden ansat så kort efter vedkommende komme cyklende fra stedet med to klare poser fyldt med flere genstande.

Først da de to kollegaer mødte ind på arbejdet og talte sammen og udvekslede oplysninger stod det klart, at der havde været indbrud.

De konstaterede også, at døren stod åben fra morgenstunden, og at der manglede værdier for mere end 100.000 kroner på stedet.

Kunne følge manden via computer

De to sporede nu en stjålet computer til at befinde sig på Kalkværksvej i Aarhus, og da de tog hen til stedet fik de øje på den formodede gerningsmand.

Kort efter kunne en patrulje fra Østjyllands Politi anholde en 30-årig mand, som havde to klare sække fyldt med de formodede tyvekoster fra indbruddet.

Han blev ifølge Østjyllands Politi sigtet for at have begået indbruddet i virksomheden, og kosterne blev afleveret tilbage til virksomheden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her