Ulrik mistede synet på arbejdet - et år senere har ingen taget ansvar

Den 8. november 2019 forandrede stilladsarbejder Ulrik Schwartz' liv sig i løbet af et øjeblik.

Han mødte på arbejde kl. 7 hos virksomheden AAK på havnen i Aarhus, og fem timer senere var han blind på det højre øje og delvist blind på det venstre.

På daværende tidspunkt arbejdede han for stilladsfirmaet Persolit, og denne dag skulle han og to kollegaer fra firmaet opsætte et stillads på virksomheden AAK i Aarhus, der producerer olie og fedtstoffer til blandt andet chokoladeindustrien.

Ulrik Schwartz iførte sig hjelm med visir, sikkerhedssko, faldsikring og almindeligt arbejdstøj.

Udstyret skulle dog vise sig ikke at være nok. Og det kom til at ændre hans liv.

Dagen, der ændrede hans liv

- Jeg er ved at bygge stilladset op i en ti-tolv meters højde. Jeg er ved at klaske en plade i, da jeg får en støvsky i hovedet. Det brænder helt vildt, og jeg kan ikke se noget, fortæller Ulrik Schwartz til TV2 ØSTJYLLAND.

Hans kollegaer må hjælpe ham ned fra stilladset, og ingen af dem ved, hvad det er, han har fået i øjnene.

- Der var krydset af, at vi ikke skulle rengøre stilladset inden, og at der ingen kemikalier var i rummet, siger Ulrik Schwartz.

Hans kollegaer kører ham tilbage til deres plads, hvor de får skyllet hans øjne. Bagefter kører de ham på skadestuen.

- Hvis vi havde vidst, hvad det var, burde der være blevet ringet efter en ambulance, siger Ulrik Schwartz.

Øjet blev ætset

Ulrik Schwartz og hans advokats teori er, at det var lud - en basisk og ætsende opløsning, som han fik i øjet. 

Hans daværende arbejdsplads Persolit fik efterfølgende undersøgt hans udstyr og tøj hos Teknologisk Institut for at finde ud, hvad det kunne være, han fik i øjet. Instituttet må dog kun udtale sig om konklusionen på rapporten, hvis Persolit giver tilladelse til det, og det vil de ikke.

AAK, som stilladset blev opstillet hos, er alt andet lige ikke enig i Ulrik Schwartz' forklaring. Men det vender vi tilbage til.

Først vil vi forklare, hvad lud er.

 - Det er et stof, man skal tage meget alvorligt, siger sikkerhedsleder Peter Hald fra Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

Ifølge ham er lud den aktive ingrediens i flydende afløbsrens, som eksempelvis kan bruges til at opløse maling eller rense et afløb. Ellers er det ikke noget, man tilfældigt løber ind i. Og det kan være farligt, hvis man gør.

- Lud er natriumhydroxid - også kendt som ”ætsnatron” og ”kaustisk soda”. Det er en stærk base, der er ætsende, og det, der sker, hvis den kommer på dig, er, at den laver fedt om til sæbe og opløser protein. Det er ikke en særlig rar oplevelse. Der skal ikke meget til at ætse hornhinden, hvis du får det i øjet. Hvis du får natriumhydroxid i øjnene, har du kun få sekunder til at skylle med masser af rent vand, ellers risikerer du en permanent øjenskade.

For Ulrik Schwartz redder øjenskyllet ikke hans syn.

Svært at være far

På hospitalet konkluderer de, at han er blind på det højre øje og har 10-15 procent syn tilbage på det venstre.

Efter behandlingen på skadestuen sendes han hjem med beskeden om, at han skal kontakte en øjenlæge, hvis det ikke er bedre inden for en uge.

Det er det ikke.

Efter et år har han stadigvæk ikke noget syn på det højre øje, og på det venstre er hans syn stærkt nedsat. Konsekvenserne i hans liv er voldsomme.

Ulrik kan ikke længere køre bil, han har mistet sit job, og så kan han ikke være udenfor i længere tid, da han er lysfølsom. 

Men det sværeste er, at han ikke længere kan være sammen med sin søn på samme måde.

Opsparingen varer ikke evigt

- Jeg har svært ved at have min egen søn på fire år, der kommer hver anden weekend. Det er svært at forklare ham, at vi ikke kan være ude i solskin. Og det er svært at holde øje med ham, når vi er udenfor. Jeg får dårlig samvittighed, hvis han gerne vil ud og lege.

Uvisheden om fremtiden tærer på ham psykisk.

- Man er ved at gå fra hus og hjem. Jeg får sygedagpenge og har været god til at spare penge op, men de varer ikke evigt. Det der med, at ingen tager skylden og tager ansvar. Det kan ikke passe, siger Ulrik Schwartz.

Hans advokat mener, at sagen trækker ud, fordi der aktuelt ikke er nogen, der vil påtage sig erstatningsansvaret. Hun har primært arbejdet for at få AAK til at tage ansvaret, men det er ikke lykkedes endnu. 

-Jeg er primært gået efter AAK, fordi de har udarbejdet arbejdspladsvurderingen for dagen. Det siger meget om, at de har ansvaret. Der var også mulighed for at krydse af, om der var kemikalier på arbejdspladsen, som de ansatte skulle være opmærksomme på,  siger advokat Nina Gejlsbjerg Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Varige mén og erhvervstab

Ifølge hende vil det betyde utroligt meget for Ulrik Schwartz' fremtid, at en arbejdsgiver melder sig som ansvarlig for ulykken.

- Han er bedre stillet erstatningsmæssigt og vil kunne få dækket samtlige af sine krav; godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og et eventuelt differencekrav på erhvervsevnetabserstatning, hvis Ulrik i den kommunale sag ender med at få tilkendt fleksjob, siger hans advokat.

- Hvis ingen vil påtage sig erstatningsansvaret, kan han kun få dækket sine krav efter Arbejdsskadesikringsloven, som vil være godtgørelse for varigt mén og erhvervsevnetab – men ikke det fulde erhvervsevnetab, og det stiller altså Ulrik dårligere rent erstatningsmæssigt, uddyber hun.

Ifølge hende er det almindeligt, at sådanne sager tager lang tid. Et år er ikke lang tid. Nogle sager kan i værst tilfælde versere i syv år – eller mere.

Dokumentation mangler

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med både AAK og Persolit.

De henviser begge til at, sagen nu ligger hos Ulriks advokat og deres forsikringsselskaber, og at det er dem, der må afgøre, hvem der havde ansvaret.

AAK er dog uenig i, at de har ansvaret, da de ikke mener, at der ligger beviser, for at det var lud, Ulrik Schwartz fik i øjnene.

Men arbejder I med lud?

- Ja, og det er derfor, det kommer frem, at det kunne være lud. Det bruger man ikke i det her område, hvor ulykken skete, men i andre områder. Så vasker man ned og måler niveauet. Det har man også gjort her og sikret, siger Site Manager Palle Jensen fra AAK.

 De mener, at en mulig forklaring på ulykken kan være, at han har haft lud eller andet ætsende på sine arbejdshandsker.

De refererer desuden til Arbejdsmiljøloven og siger, at det er Persolit, der har ansvaret for ulykken, da han var ansat hos dem.

- Det er en dybt ulykkelig situation. Vi stiller alt til rådighed og sidder ikke tilbage med noget. Er der et ansvar tager vi det, siger Site Manager hos AAK, Palle Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Fik støvsky i hovedet

Ifølge Arbejdstilsynet har arbejdsgiveren ansvaret for at oplyse sine medarbejdere, hvis de arbejder med farlige kemiske stoffer. Ulrik Schwartz' advokat mener dog ikke nødvendigvis, at Persolit har haft ansvaret i denne sag, da det var i AAKs lokaler, han arbejdede.

Den administrerende direktør hos Ulrik Schwartz' tidligere arbejdsgiver, Persolit, siger selv om deres ansvar:

- Vi har jo altid et ansvar for at passe på vores medarbejdere. Og når noget sker, så tager vi alle vores forholdsregler, for at det ikke sker igen. Der er lavet nogle konkrete tiltag i tæt samarbejde med oliemøllen (AAK) efter den her ulykke, siger administrerende direktør Per Rasmus Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller samtidig, at de har gjort, hvad de kunne for at hjælpe Ulrik Schwartz med andre arbejdsopgaver, og efter han blev fyret hos dem, har de gjort, hvad de kunne for at skabe kontakt til Aarhus Kommune.

- Jeg synes, det er dybt tragisk. Hvis jeg bare kunne løse det for ham i morgen, ville jeg gøre det, siger Per Rasmus Rasmussen.

TV2 ØSTJYLLAND har spurgt Ulrik Schwartz, om han kunne have fået lud i øjnene et andet sted eller på en anden måde, men det afviser han.

- Nej, jeg fik en støvsky i hovedet, svarer han. 

Han ved ikke, hvordan hans syn bliver fremover, men han arbejder på at kunne få en brille, der kan forbedre synet på venstre øje.