Uromagere er fængslet
Politi skal se video for at samle beviser
Fire af de fem anholdte efter lørdagens demonstrationer i Mølleparken i Aarhus blev i et grundlovsforhør søndag efetrmiddag fængslet i 14 dage, sigtet for at have angrebet politiet og for at have opildnet stemningen. Den femte, der ophodlt sig ulovligt i landet, blev fængslet i fire uger.
Anklagemyndigheden havde ønsket dem fængslet i fire uger, men vil nu bruge de 14 dage til at gennemse et omfattende videomateriale med henblik på at få fastslået helt nøjagtigt, hvilken rolle de enkelte deltagere har spillet.
I alt blev 89 anholdt, men de 84 blev løsladt sent lørdag aften.
- Det er ikke så vigtigt for os, hvor mange, der er anholdt, men derimod, at det er de rigtige, og det mener vi, at der er tale om, siger chefpolitiinsketør Bent Preben Nielsen
En stor del af de løsladte kan vente et bødeforlæg for gadeuorden. Også her vil politiet bruge videomaterialet til nøjagtigt at fastslå den enkeltes rolle.