Vilde vikinger tørner sammen på Moesgaards tag

Røde Orm er en af kulturårets helt store højdepunkter. Kom med bag kulissen på Danmarks største teaterforestilling i 2017.

Sværdene klirrer, og skjoldene hamrer mod hinanden, mens Røde Orm og en af Sven Tveskægs mænd, Sigtrygg, tørner mod hinanden i en afgørende, drabelig tvekamp. Men kun én vinder. Der emmer af kamp, drama og vikingeånd på Moesgaard Museum.

Den udendørs teaterforestilling Røde Orm tager udgangspunkt i den svenske forfatter Frans G. Bengtssons verdenskendte fortælling om vikingehøvdingen Røde Orm.

En mindre produktionsgruppe begyndte på arbejdet med teaterforestillingen for halvandet år siden, og fra 24. april i år har hele det store hold, bestående af flere hundrede mennesker, været samlet til prøver på Moesgaard Museum.

Scenen gemmer på overraskelser

For enden af Moesgaard Museums græsklædte tag troner den gigantiske scene frem, hvor vikingeeventyret Røde Orm skal foregå.

Scenografien er udtænkt af den norske scenograf Eilev Skinnarmo, som har ønsket at skabe en kontrast til Moesgaard Museums mere strømlinede, moderne linjer. Scenen forestiller en blanding af et vikingeskib og en forhistorisk drage.

- Vikingerne byggede alle mulige skibe, som var meget godt lavet. De var fantastiske håndværkere, og det har været en stor inspiration i forhold til scenen, siger Eilev Skinnarmo til TV2 ØSTJYLLAND.

Scenen er lavet af træ i forskellige nuancer for få det til at ligne et gammelt vikingeskib. Den skulle oprindeligt være bygget i jern, men det blev for tungt. Under scenegulvet er konstruktionen, som holder hele scenen oppe.

Som scenograf arbejder Eilev Skinnarmo med at transformere rum, fordi et teaterstykke ofte skal have mange forskellige locations.

Og sådan er det også i Røde Orm. Scenografien gemmer på flere scenografiske overraskelser gennem stykket. Det tæller blandt andet vinduer i væggen, døre der åbnes som gamle middelalderbroer, et dragehoved, der spyr med ild, samt borde og en seng, der kommer op gennem gulvet.

- Det gælder om at overraske publikum ved at skabe nye rum via lys og hjælpemidler, som man kan gemme i gulve, vægge og loft, siger Eilev Skinnarmo.

Unikke kostumer og kraftige karaktersminker

300 kostumer, 100 parykker og flere store karaktersminker. Der ligger mange timers arbejde bag de kostumer og den make-up, som skuespillerne og statisterne skal have på hver aften.

Kostumerne og sminken arbejder tæt sammen for at skabe det bedste resultat, og det har en stor betydning i Røde Orm, fordi det er udendørsteater, og publikum sidder længere væk fra scenen end ved teater, der foregår indendørs.

- Der er kæmpe forskel på at lave kostumer til indendørs- og udendørsteater. Når man arbejder med teater på så store afstande, så bliver man nødt til at blæse alting op. Alt skal forstørres, så det har en effekt på scenen, siger Maria Gyllenhoff, der er kostumedesigner ved Det Kongelige Teater.

Det samme gælder for karaktersminkerne, hvor maskørerne skal have gang i den store pensel og de brede streger. De bruger en halv time per skuespiller på at lave make-up og sætte parykker på.

Det er ikke kun publikum, der har gavn af den store make-up. De professionelle skuespillere kan også bruge det i forhold til den karakter, de skal spille.

- Karaktersminken er med til, at de kan leve sig ind i rollen og det her fantasiagtige univers, siger Nicolai Holm Nielsen, som er maskør ved Det Kongelige Teater.

Og sminkens effekt mærker skuespiller Allan Helge Jensen.

- Det betyder rigtig meget. Det er en kæmpestor maske, som giver så meget power og kraft. Man slipper sig selv fri ind i den. Jeg kan være noget, jeg normalt ikke er, siger han.

De 300 kostumer er hånd- og speciallavede til forestillingen. I samarbejde med instruktøren og scenografen har kostumedesigner Maria Gyllenhoff udviklet forestillingens visuelle udtryk.

Og da Røde Orm er en eventyrforestilling, er kostumerne også taget fra forskellige universer.

- Det er alt fra vikingeklaner, Hugin og Munin fra nordisk mytologi, munke, engelske kongefamilier og landsbybeboere, siger Maria Gyllenhoff.

70 frivillige statister og masser af våben

Frivillige statister udgør en stor del af Røde Orm. Der er 70 frivillige statister mod 18 professionelle skuespillere. Alderen på de frivillige statister spænder fra 10 til 71 år. En af dem er 42-årige Ove Dam Hedegaard.

- Det er en kæmpe oplevelse. Det er megafedt. For mig er det once in a lifetime, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Til daglig ejer han en grafisk virksomhed, men siden marts har han trænet vikingekamp, så han kan spille en af Thorkild Høges mænd. Og det er der blevet lagt mange timer i.

- Først var træningen 1,5 time, men det fandt vi ud af ikke var nok. Så blev det til tre timer om ugen, som blev til ti timer, og lige pludselig bliver det et halvdagsjob, nu når vi kører med fuldt tryk, siger Over Dam Hedegaard.

Ove Dam Hedegaard har aldrig før lavet teater eller for den sags skyld svunget et sværd. Men for ham er deltagelsen i Røde Orm en personlig udfordring.

- Jeg er med for at udfordre mig selv, og vikingetiden er jo det, der har formet Danmark i en stor grad, og det synes jeg er vildt spændende. Men havde jeg vidst, at der var så mange blå sæder, havde jeg nok ikke meldt mig til, siger han.

De frivillige statister har flere roller. Ole Dam Hedegaard skal også spille træl. Han skal blandt andet kæmpe mod 29-årige Louise Brolin Thomsen. Hun skal spille en kvinde fra Harald Blåtands hoff, engelsk bonde, og så er hun en del af jarlens hær.

Flere end 150 våben

70 sværd, 80 skjolde, 15 økser, 12 spyd og en blodkniv. Det vrimler med våben i Røde Orm. Flere af våbene er formet efter de historiske vikingesværd og –skjolde, som arkæologer har fundet i gamle vikingegrave. Den to meter lange såkaldte daneøkse er særlig.

- Danskerne var frygtet på grund af de her daneøkser. Så derfor er der selvfølgelig også et ønske om, at vi har nogle af de her store økser med i kamp, fortæller våbenrekvisitør Vibeke Schultz.

Sværdene og særligt skjoldene adskiller sig fra hinanden, fordi publikum skal kunne kende forskel på vikingerne og den engelske hær. Under hærslagene kommer krigerne til at gå lidt mere til hinanden, end man normalt oplever i teaterkamp.

- Der kommer vi til at slå lidt til hinanden. Det er der, hvor vi rykker os fra, hvordan teaterstuntkamp normalt er og over i noget, der er lidt heftigere, siger Vibeke Schultz.

Det længste spyd er tre meter langt, og ifølge Vibeke Schultz kræver det en god mængde kontrol og træning at håndtere de store våben.

Webdok af Rebekka Juul Bruun, maj 2017.