Emil døde af en overdosis: Syv måneder efter blev det ulovligt

I et par dage har han ikke taget sin mobil. 

Det er sket før, men alligevel kører Nedim Bajramovic forbi sin søns lejlighed den morgen. For lige at tjekke, om han er stået op.

Sønnen, Emil Holtemann Bajramovic, skal begynde på sin uddannelse som web-designer den morgen, så det er en særlig dag.

En dag, som ender med at blive den værste dag i familiens liv. 

En høj, glad, smilende dreng

Han er den ældste i en stor sammensat søskendeflok. 

Forældrene er skilt, og udover hans lillesøster, er der kommet både bonussøstre og en halvsøster til. 

- Emil var først og fremmest højst elsket af hele sin familie. Han var glad for livet med drømme og håb for sin fremtid som alle andre, siger hans mor Tina Holtemann. 

Men der var også perioder, hvor deres søn eksperimenterede med stoffer. 

- Vi vidste det godt, og når han trådte ned ad den vej, var det hårdt for os alle sammen, og vi kæmpede for at trække ham tilbage igen, siger moren og fortsætter:

- Men det lykkedes altid at få ham på rette spor igen. 

Træning og ny start

Han er vild med at træne i fitnesscenter. Den hårde, fysiske træning skaber struktur i Emil Holtemann Bajramovic' liv. 

Derfor slår det også hårdt, da corona-nedlukninger er med til at sætte en stopper for den rutine. 

For moren kan det være en af grundene til, at hendes søn igen er i en periode, hvor der bliver eksperimenteret med stoffer. 

Men 10. august 2020 skal være en god dag i hans liv.

- Alt med buskort, SU, studiebøger og det hele er klar til, at han skal begynde på sin nye uddannelse, fortæller Tina Holtemann.

Derfor undrer det familien, at de ikke kan få fat på ham. 

Faren står nu foran lejligheden i Rønde og banker på. 

- Men døren er låst, forklarer Nedim Bajramovic.

Han kommer om til altandøren.

- Da kan jeg se, at Emil ligger foroverbøjet. Det ligner, at han har kraftige smerter.

Han råber højt og mange gange efter sin søn. Uden svar. Til sidst får han tvunget sig ind igennem døren.

- Og først da jeg vender ham om, mærker jeg, at han er helt kold. 

Farligt, potent stof

Emil Holtemann Bajramovic dør som 23-årige i sin lejlighed i Rønde. 

Det viser sig, at han har taget en overdosis af stoffet isotonitazene - også kaldt iso. 

Forældrene aner ikke, hvad stoffet er for noget, og det gør de færreste. 

Det er kemisk fremstillet til at være smertelindrende, men det har aldrig været brugt i medicinsk behandling.

- Jeg kendte overhovedet ikke til det her iso. Det var først bagefter, jeg fandt ud af, at det var et farligt, potent stof, siger Tina Holtemann.

I international overvågning af narko bliver det første gang spottet i begyndelsen af 2019 – og når til Europa kort tid efter – altså et år før dødstilfældet i Danmark. 

Ingen bliver dømt

Faren finder Messenger-beskeder mellem deres søn og dealeren. 

Det fremgår, at der har været en dialog om, hvorvidt det er farligt eller ej at tage det via en næsespray. 

Familien indleverer sønnens computer til politiet, og dealeren bliver afhørt.

- Men jeg får at vide, at sagen er lukket, og at stoffet ikke er ulovligt, og derfor er der ikke nogen, som kan retsforfølges af den grund, siger Nedim Bajramovic og fortsætter:

-  Man føler sig magtesløs.

Østjyllands Politi bekræfter, at ingen er blevet sigtet i sagen. 

- I og med stoffet var så nyt på markedet, så var det ikke kommet på narkotikalisten, og selvom vi fandt frem til vedkommende, som havde solgt det her stof, var det umuligt at komme efter ham strafferetligt, siger vicepolitiinspektør Kristian Juliussen.

Efterfølgende advarer politiet imod farlige næsesprays, og der bliver indleveret fem andre sprays med samme stof. 

Bliver ulovligt

I dag - over syv måneder efter dødsfaldet i Rønde - er iso nu blevet ulovligt.

Det oplyser Sundhedsministeriet søndag eftermiddag til TV2 ØSTJYLLAND.

 Da det endeligt bliver slået fast, at stoffet var en aktiv årsag til Emil Holtemann Bajramovic' død, bliver informationerne sendt til Sundhedsstyrelsen.

Her har de siden arbejdet på en risikovurdering af iso og seks andre lignende stoffer, som endnu ikke er set i Danmark. 

1. marts sender Sundhedsstyrelsen den risikovurdering videre til Sundhedsministeriet. 

- Vi risikovurderer først et stof, når vi har fået en indberetning og er sikre på alle de endelige undersøgelser er foretaget , og herefter går en proces i gang med at grundigt undersøge stoffet og indhente informationer og litteratur om stoffet, siger Kari Grasaaen, chefkonsulent i enheden for Forebyggelse og Ulighed under Sundhedsstyrelsen.

Har I arbejdet hurtigt nok i denne sag? 

-  Grundlaget for et forbud skal være solidt. Vi ser derfor på indberetninger og hændelser om dødsfald og andre skader i andre lande og også på landenes eventuelle lovgivning. Hvor udbredt er det? Hvilke indberettede skader er der andre steder, siger hun og uddyber:

- Sundhedsstyrelsen har i risikovurderingen forholdt sig til de indberetninger og den internationale dokumentation der foreligger om stoffet, og har indhentet informationer også om den lovgivning der findes i andre lande. Generelt er vi i Danmark hurtigere til at forbyde nye stoffer, end man er på internationalt plan.

Dog blev iso allerede gjort helt ulovligt i USA d. 20. august 2020 efter en periode med flere dødsfald. Kun 10 dage efter Emil Holtemann Bajramovic død.

Den information har Sundhedsstyrelsen ikke forholdt sig til i deres arbejde med at risikovurdere iso herhjemme.

Stoffet er blevet ulovligt i flere europæiske lande, og senest 21. juni 2021 skal det være ulovligt i alle EU-lande, oplyser Sundhedsstyrelsen. 

Forsker: Oplagt med fast track

Morten Hesse fra Center ved Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har læst den internationale litteratur om iso. 

For ham står det klart, at stoffet er entydigt farligt og ikke tjener noget medicinsk formål. 

- Jeg kunne godt ønske mig, at man havde en fast track-model for nogle stoffer, som er så farlige og så åbenlyst ubrugelige, siger han og uddyber:

-  Det skal bygge på, at det eksempelvis er ulovligt i andre lande og klassificeret som farligt. Så var der måske grund til, at man ikke gik igennem alle de sædvanlige trin.

Han tror på, det kan have en præventiv effekt i forhold til at undgå at få denne type syntetiske stoffer over grænsen, hvis det bliver ulovligt.

Dog understreger han også, at han ikke har hørt om andre sager med iso end den fra Rønde.

Ifølge Østjyllands Politi er de heller ikke igen stødt på handel med iso det seneste stykke tid.

Håber ingen oplever det samme

I Rønde håber Tina Holtemann og Nedim Bajramovic, at ingen forældre skal opleve at miste deres søn på samme måde, som de har.

- De her stoffer er rigtigt farlige, og det er at lege russisk roulette med sit liv, når man prøver noget af det her, siger Tina Holtemann.

Men hvad forskel vil det have gjort, om det stof var ulovligt eller ej?

- Forhåbentlig vil det betyde, at der ikke er nogle familier i Danmark, som skal opleve det samme, som vi har gjort, siger Nedim Bajramovic.

Tina Holtemann tror ikke nødvendigvis, det kunne havde reddet hendes søn, hvis iso havde været ulovligt tilbage i august 2020, men alligevel mener hun, at det har en betydning. 

- Når det er lovligt at sælge og købe, så legaliserer man det også. Jeg tror, at nogle unge mennesker vil tænke, at hvis det er lovligt, så er det også i orden, siger hun. 

Artiklen er opdateret søndag kl. 15.56 med afsnittet om, at stoffet nu er ulovligt. Da vi udgav artiklen søndag morgen, var stoffet stadig lovligt.