17-årig kørte galt på motorcykel og endte på mark

En 17-årig mand havde formentlig ikke styrthjelm på, da han kørte galt på motorcykel. Han blev kørt på sygehuset med en mindre blødning i hjernen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Google Maps

En 17-årig mand kom til skade i forbindelse med et solouheld på motorcykel søndag sidst på eftermiddagen.

Manden fik en mindre blødning i hjernen og et mindre brud på rygsøjlen ved uheldet, oplyser Østjyllands Politi.

Den 17-årige blev efter uheldet fundet på en mark ved Lindkjærvej i Vissing nær Hadsten.

Han havde tilsyneladende, ifølge Østjyllands Politi, ikke haft styrthjelm på.

Overså blødt venstresving

Politiet formoder, at han kørte ad Lindkjærvej mod øst, muligvis med for høj fart, og overså et blødt venstresving.

Motorcyklen kørte af vejen og endte ude på marken, hvor den 17-årige blev fundet af en forbipasserende.

Der er ingen oplysninger om, hvor længe manden lå på marken, inden han blev fundet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her