Lagt op til valggyser
Tæt kamp om borgmesterposten i Favrskov
Om en lille måned er der kommunalvalg. Og selv om der kan ske overraskelser i alle kommuner, så er der nogle steder i Østjylland, hvor borgmesterkandidaterne bider lidt mere negle end andre.
Et af de steder er Favrskov Kommune. Her blev den nuværende borgmester nærmest byens spids ved et tilfælde for fire år siden. Spørgsmålet er, om han kan gøre det igen - eller om Venstres kandidat kan komme tilbage til borgmesterstolen.
Det mener Venstre godt, at de kan. Spidskandidaten Anders G. Christensen er ved godt mod og tror på et skifte fra rød til blå borgmester.
- Jeg håber på, at vælgerne giver Venstre og de borgerlige partier mandat til at sikre en borgerlig borgmester. Og så håber jeg da, at jeg kan sætte mig i borgmesterstolen igen, siger Anders G. Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge Preben Just fra Midtjyllands Avis, som følger kampen i Favrskov, kan det blive en sand gyser.
- Ved sidste valg for under fire år siden - der var det under 100 stemmer, der afgjorde, at de blev Nils Borring, der blev borgmester i stedet for Anders G. Christensen. Så det kan meget vel gentage sig, at det bliver lige så spændende denne gang, siger journalist Preben Just.
Se mere i indslaget øverst på siden.