Efterlyser vidner til brand i ubeboet hus

Fem unge personer er blevet set løbe fra huset i forbindelse med branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der var flammer ud af vinduet på husets førstesal og gennem taget, da brandvæsnet kom frem. Foto: presse-fotos.dk

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner efter en brand i et ubeboet hus på hjørnet af Nørrestrandsgade og Ane Staunings Vej i Horsens, der opstod lørdag aften.

Det fortæller vagtchef i Sydøstjyllands Politi John Skjødt.

- Der er nogen, der har set fem unge mennesker løbe derfra. Vi har desværre ikke noget signalement, siger vagtchefen til TV2 Østjylland. 

Det er et vidne, som politiet møder på stedet lørdag aften, der har set de fem personer løbe derfra.

- Eftersom det er et efterladt hus, er det måske ikke første gang, at der nogen der bor på stedet, siger vagtchefen. 

- Det kan være, at nogen før har benyttet sig af muligheden, og som regel ved nogen mere, så dem hører vi gerne fra.

Ved du noget om det ubeboede hus?

Så kontakt os gerne her eller på tip@tv2oj.dk

Tip os

Hvordan opstår der brand i et ubeboet hus?

- Ja, det sker jo ikke normalt. Det er derfor, vi gerne hører fra folk, siger John Skjødt.

Politi og brandvæsen fik meldingen lørdag klokken 18.05. 

Der var flammer ud af vinduet på husets førstesal og gennem taget, da brandvæsnet kom frem, fortalte indsatslederen lørdag. Ingen personer var i fare i forbindelse med branden.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her