Fængslet for to gaderøverier
Truede med kniv for at få penge
En 30-årig kvinde fra Horsens og en 25-årig mand fra Skødstrup nord for Aarhus er onsdag i et grundlovsforhør i retten i Horsens fængslet i tre uger sigtet for to gaderøverier i Horsens tirsdag eftermiddag, skriver Horsens Folkeblad.
Ifølge sigtelsen frarøvede den 25 årige mand en taske fra en 48-årig kvinde ved at true hende med kniv ved et busskur på Chr. M. Østergårdsvej. Lidt senere skubbede han en 21-årig mand omkuld og stjal hans pung, skriver Horsens Folkeblad.
De to sigtes også for blandt andet dokumentfalsk og overtrædelse af våbenloven.