Forsøgsordning: To timers gratis parkering i midtby

Fra fredag er der to timers gratis parkering på kommunens p-pladser i Horsens. Man skal dog stadig huske at registrere parkeringen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fremover vil der være to timers gratis parkering i Horsens. Man skal dog stadig huske at registrere bilen. Genrefoto. Foto: Flemming Krogh - Ritzau Scanpix

Det er slut med at have pungen op af lommen, når du skal parkere på de kommunale p-pladser i Horsens. I hvert fald i to timer.

- Det har været et længe ventet ønske, fortæller Peter Otto Nielsen, formand for detailudvalget i Business Horsens.

Natten til fredag er ændringerne lavet, så bilister fra fredag kan vælge p-billet til to timers gratis parkering. Man skal stadig huske at trække billetten eller registrere på parkeringen via en app.

Denne løsning prøver vi af i forsøgsperioden på et år, og så evaluerer vi den derefter, udtaler Allan Lyng Hansen, afdelingschef for Affald & Trafik i Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi synes, det er fantastisk, og vi glæder os til at se, om vi kan måle på, om det gør en forskel, siger Peter Otto Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Allerede nu håber formanden for detailudvalget, at det vil fortsætte efterfølgende.

- Jeg håber det bliver forlænget, siger Peter Otto Nielsen.

Her vil der være gratis parkering i to timer i Horsens. / Foto: Horsens Kommune

Han er især glad for, at den gratis parkering er kommet på plads, inden det store rykind næste fredag til Black Friday.

- Black Friday er en af de største handelsdage. Der ved vi traditionelt, at der kommer mange for at handle. Så er det dejligt, at det er på plads, så flest muligt får glæde af det.

Han forventer, at det vil få flere folk til at handle i Horsens i stedet for nabobyerne, hvor der også er gratis parkering, så konkurrencen nu er mere fair.

- Vi har byer i nærheden som har det og for at være lige med dem, så vil vi gerne prøve det.

- Og så er vi jo i Jylland, så alt der er sparet, det er jo tjent, siger Peter Otto Nielsen med et grin.

Horsens Kommune har omkring 500 parkeringspladser, hvor der kræves betaling. Reglerne for handicapparkering er uændrede.

VIDEO: I Randers har borgere efterlyst gratis parkering i midtbyen for at komme butiksdød til livs. Men spørger man butikkerne, skal der helt andre løsninger til. Arkiv fra 2. november 2018.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her