Jens og hustru bor alene på østjysk ø: Vi er dybt lykkelige
De fleste, der ender helt alene på en øde ø, vil normalt gøre, hvad de kan, for at blive reddet derfra. Dog ikke hvis man hedder Jens Gregersen
I Horsens Fjord ligger den 62 hektar store ø Vorsø, hvor der normalt er adgang forbudt, og hvor naturen er overladt til sig selv – og dog.
For på øen bor Jens Gregersen sammen med sin hustru og har gjort det i 36 år.
Onsdag fik de besøg af en gruppe østjyder, som var på en guidet tur arrangeret af Odder Museum.
Her fik folk lov til at få et eksklusivt kig ind i naturen og se det sprudlende fugleliv. Naturreservatet har været fredet siden 1929. Jens Gregersen kan næsten alle navnene på de fugle og insekter, han støder på.
Jeg er dybt lykkelig for, at jeg kan være her og bo her.
- Nu er vi kommet til midten på øen – her står øen ældste træ. Det er et egetræ og er 300 år gammelt. Lige foran træet er der en mindesten for Herluf Winge, der var en anerkendt zoolog. Han oprettede det legat, der fredede Vorsø i 1929, siger han.
De uønskedes paradis
Vorsø er mest kendt for fuglearten Skarven som er at finde næsten overalt på øen. Det var nemlig det eneste sted i landet, hvor skarven fik lov at være i fred. For 100 år siden var der cirka 5000 skarvepar, men nu er tallet nede på cirka 200-300 par. Derudover er der også en del ørne, som man heller ikke kan se særlig mange andre steder i det fri.
Det særlige ved øen er, at den mere eller mindre har passet sig selv i mere end 100 år. Herluf Winges hjerte har altid banket for en vild, uforstyrret natur, hvor de såkaldte invasive arter også måtte være der. Lige før hans død købte han øen for egne penge i stedet for at give pengene til hans arvinger.
- Selvom Winge var fra 1857, var han meget forud for sin tid. Han talte allerede om vigtigheden af at bevare natur, økologi og så videre. Så øen her er et monument for Winges tankegang – han sørgede for, at der blev lovgivet om, at øen blev sikret og ikke overrendt af folk, siger Jens Gregersen.
Lykkelig beboer
Jens Gregersen har lejet øens eneste hus af Skov- og Naturstyrelsen, og der er ingen tvivl om, at det er drømmeboligen. Han indrømmer, at det kræver en del kun at være to eneboer på en ø. Ifølge ham kan der være to grunde til: Enten fordi man er født her, eller fordi man fuldstændig besat af at være her.
- Jeg tilhører den sidste del, siger han.
Før Jens Gregersen boede der en lille familie, hvor børnene skulle gå over søen og hen på fastlandet for at gå i skole. Han fortæller, at når folk kommer og besøger øen og ham, så udbryder de: ”Hold da op, hvor er du bare heldig at bo her”. Og det kan han kun nikke genkendende til.
Gæsterne kan se frem til en masse myggestik og skovflåter, haha. Ej, og ud over det, så kan man se frem til en rigtig fin naturoplevelse, som man ikke får andre steder.
- Jeg er dybt lykkelig for, at jeg kan være her og bo her. Jeg skal lige knibe mig selv lidt i armen, og så tænker jeg: ”Ja, hvor er jeg egentlig heldig”. Jeg er så engageret i øen og kender den så godt, at jeg kan have uendelig mange rundvisningsture, hvor jeg kan fortælle forskellige ting, alt efter, hvem jeg viser rundt, siger han.
Gæsterne får en rå naturoplevelse
Jens Gregersens job er en slags tilsynsføring med øen og at rundvise de turister, der indimellem kommer for at opleve det vilde natur og dyreliv.
Onsdag formiddag viste han en gruppe rundt, som skulle på safari på Vorsø. Gæsterne skulle dog ikke være sarte, for de kunne nemlig ikke blive sejlet over det smalle farvand, der adskiller fastlandet fra øen. Heldigvis var der lavvandet, så man kunne vade over de 700 meter i stedet for at svømme.
Et par stykker af gæsterne kom til at synke ned i nogle uforudsete huller i bugten, men ikke så lang tid efter var alle kommet frem med våde ben. De fleste havde dog husket at medbringe tørre sokker, bukser og sko i rygsækken. Her bød Jens Gregersen dem alle sammen velkommen til øen.
- Gæsterne kan se frem til en masse myggestik og skovflåter, haha. Ej, og ud over det, så kan man se frem til en rigtig fin naturoplevelse, som man ikke får andre steder. De, der kommer her, er også nogle, der ikke bare tager på skovtur. De er virkelig interesserede naturmennesker, og derfor er det også altid en succes, fordi der er en naturlig interesse, siger han.
Øen åbner sig indimellem
Når Jens Gregersen ikke viser rundt, så går han forskellige ruter og holder øje med naturen. Nogle gange går han ud til grævlingegravene. I maj og juni handler det om ørnene, fordi det er yngletid, hvor han stiller en kikkert op til rederne, så han kan se ørneungerne.
I efteråret sejler han ud til kysten, hvor der ligger endnu en lille ø, der hedder Vorsø Kalv, hvor der også er en masse forskelligt fugleliv, landdannelse på stranden og kyst og plantesamfund.
Man må ikke selv tage herovre, fordi det er et fredet naturområde, som ikke må forstyrres, fordi det er det fristed for planter og dyr, som Winge ønskede.
- Og så kan folk også fare vild med det samme. Det særlige ved stedet er, at der er ro, og det er på naturens præmisser hele vejen igennem. Så det er lidt et vildnis, siger Jens Gregersen.
Men selvom man ikke må tage derover på egen hånd, så kan man stadig nå at skrive oplevelsen på CV’et, da Odder Museum indimellem laver guidede udflugter til Vorsø.
