Skole dropper skældud: - Det må vi lade forældrene om
Pædagogisk metode er en god idé, men den er forbundet med risici, mener psykolog.
- Skældud må vi lade forældrene om.
Skoleleder Anette Frank fra Hovedgård Skole ved Horsens vil nu gå nye veje for at tackle grænsesøgende børn.
Alle skolens ansatte skal efter sommerferien på kursus i en tilgang, der kaldes Low Arousal. Målet er at opnå bedre trivsel blandt skolens elever - og lærere.
- Vi vil minimere antallet af konflikter. Vi skal have en tilgang til eleverne, hvor vi er på forkant med tingene og handler professionelt, siger Anette Frank til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi gør det ikke kun for eleverne. Det slider, når en lærer ikke føler sig tilstrækkelig i en situation, hvor et barn udfordrer de voksnes autoritet. Det er noget, man kan komme til at tage med hjem.
Vant til at få problemer løst
Grundprincippet i Low Arousal, der også kaldes 'rogivende pædagogik', er, at ro smitter. Idéen er, at lærerne på Hovedgård Skole med få og enkle midler kan forebygge, eleverne kommer i affekt.
- Hvis et barn slår eller sparker eller har grimt sprog er den bedste strategi nok, at give eleven tid til at falde ned. Pædagogisk har vi et udtryk om at 'snakke i fredstid'. Det er ikke en tilgang, hvor vi bare lukker øjnene for alt, men vi skal have en strategisk tilgang til, hvornår vi handler på tingene, siger Anette Frank til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun oplever et stigende antal børn, der er vant til, at voksne løser problemer for dem.
- Vi kan se, at der bliver flere børn, der har svært ved at have en forståelse for, at der er andre børn end dem selv. Når man går i folkeskole er fællesskabet vigtigt, og man skal have tingene til at fungere i samarbejde med andre, lyder det fra Anette Frank.
Børnene viser et problem
Der er masser af gode ting ved low arousal-tilgangen, men tilgangen er ikke tilstrækkelig, og den er forbundet med risici, mener psykolog Jørn Nielsen.
Han har i en årrække arbejdet med børn og fællesskaber for Undervisningsministeriet, kommuner og skoler.
- Tilgangen prøver på at styrke relationen mellem børnene, men man kan komme til at fokusere på, at det alene er børnene, der skal ændre sig. I virkeligheden er der tale om mange andre forhold, der også skal ændre og udvikle sig, siger Jørn Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Det er ikke børn, der er problemet. Børnene viser problemet. Hvis et barn er grænsesøgende, skal man kigge på, hvorfor barnet agerer som det gør. Man må forstå barnets adfærd som reaktion på en situation.
Low Arousal er en god vision, men det kan blive en måde, hvor man ved en enkel metode prøver at løse mere komplekse problemer, mener Jørn Nielsen.
Han peger blandt andet på, at forhold som samarbejdet med hjem og socialforvaltning risikerer at blive udeladt, hvis man udelukkende fokuserer på Low Arousal-tilgangen.
