Cykelsti stopper brat: Cyklister må køre på fragthovedåre

De to søskende hopper ind på bagsædet og spænder selerne, mens deres far sætter nøglen i tændingen og starter motoren.

Det er morgenstund i landsbyen Homå.

Efter et minuts kørsel holder Michael Frey og venter på at svinge ud på den stærkt trafikeret hovedvej 15 mellem Grenaa og Aarhus.

- Det er i hvert fald ikke særligt sjovt at cykle her i det lille spor, der er i højre side, siger han, efter det er lykkedes at komme ud på hovedvejen.

Det sidste stykke 

Der er cykelsti på det meste af ruten mellem Grenaa og Trustrup. 

Lige ud for landsbyen Homå stopper cykelstien dog brat. 

Lige der, hvor Michael Freys børn skulle cykle, hvis de selv engang skulle transportere sig i skole.

- Personligt synes jeg ikke, det er forsvarligt at cykle på vejen her, fordi bilerne kører så stærkt, siger han. 

Udover at være familiefar, er han også formand for Trustrup Håndværker og Borgerforening.

Foreningen har afleveret 700 underskrift til transportminister Benny Engelbrecht (Soc. Dem.). 

Med underskrifterne følger budskabet om, at en cykelsti på under tre kilometer måske er en lille streg på det store danmarkskort, men lokalt vil det gøre en kæmpe forskel. 

- Der er mange, der har efterspurgt det i mange år, og vi har arbejdet på at få den her cykelsti i rigtig mange år, siger Michael Frey.

12 år og fire ministre

Lokalpolitikeren Niels Basballe (Soc. Dem.) har i 12 år kæmpet for, at cykelstien skulle komme.

Som medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune kan og må han ikke selv finde pengene til projektet.

Vejen er nemlig statsejet, og derfor er det Folketingets politikere, som skal beslutte, om de vil betale for cykelstien.

- Det er den fjerde minister, jeg har haft kontakt til. Så det er netop nu, vi skal holde snoren stram, og jeg er mere optimistisk, end jeg nogensinde har været, siger Niels Basballe.

Du har kæmpet i 12 år. I mellemtiden er cyklismen gået en vej – ned ad bakke. Er der stadig et behov her?

- Det faldende tal er jo generelt tal for hele landet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at flere vil cykle her, når der kommer en cykelsti.

Mindst 800 lastbiler i døgnet

Der kører i gennemsnit 7.100 køretøjer på strækningen omkring Trustrup i døgnet.

 800 af dem er lastbiler, viser Vejdirektoratets tal for 2019.

Siden er der formentlig kommet mere tung trafik på vejene. 

I hvert fald har færgeruten fra Grenaa til Halmstad i Sverige oplevet en stigende mængde godstransport - og meget af den bliver først fragtet på lastbiler på ruten 15 - lige der, hvor der ikke er cykelsti.

- Der er klar øget trafik her. Både godstrafik til havnen, og så har der simpelthen også været mange turister sidste år, mener lokalpolitikeren Niels Basballe.

Vejdirektoratet arbejder i år på et skitseprojekt med anlægsoverslag for cykelstien, oplyser Transportministeriet. 

Derefter skal Folketingets politikere beslutte, om de vil betale regningen.

Generelt har der været velvilje på det seneste, når det kommer til flere cykelstier langs store statslige veje.

Sidste år annoncerede et politisk flertal, at der skal bygges cykelruter for 370 millioner kroner i årene 2021-2023 langs statsvejene.

Pengene er øremærket andre cykelstier. 

Derfor skal der endnu flere penge på bordet, hvis borgerne ved Homå skal gøre sig forhåbninger om bedre forhold for to tohjulede. 

- At de udarbejder et overslag giver håb om, at det lykkes denne gang, siger Michael Frey.

Men tror du, at den er sikker nu?

- Jeg tør ikke sige noget, før de går i gang. Man skal passe på med at håbe for meget.

Svært at måle, om det kan betale sig

Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet er en af Danmarks førende trafikforsker. 

Han har nærstuderet hovedvej 15, og han forstår til fulde borgernes ønske om at få det sidste stykke cykelsti, så hele vejen fra Grenaa til Trustrup er mere sikker.

- Jeg kunne ikke drømme om at sende mine børnebørn ud på vejen, og jeg har heller ikke selv lyst til at cykle der, siger han.

Vil man få nok cyklister til, at sådan et projekt kan betale sig?

- Det er svært at måle, for det består af mange parametre, men vi har begrænsede offentligt ressourcer, siger han og fortsætter:

- Men hvis man ser på, hvor mange ekstra cykelkilometer, man kan få ved at lave cykelstien, så er der steder, hvor det bedre kan betale sig.

Dog vurderer Harry Lahrmann er der også faktorer, som taler for, at politikerne kan vælge at finansiere cykelstien.

- Det kan være ønsket om bedre forhold for cykelturister, og hvis vi vil have liv i landområderne, så må vi tilbyde infrastruktur, som passer til behovene. Det kunne eksempelvis være sikker skolevej for børnene, siger han.