Forældre trækker børn ud af SFO: Vil ikke betale for kommunens underskud

Forældrebetalingen stiger i SFO'erne i Norddjurs Kommune. Niels Fisker kan ikke finde pengene til den stigning, og han vil ikke betale underskuddet i kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Søstrene Fisker her på 7 og 9 år skal fra første februar gå alene hjem hver dag, fordi deres forældre ikke har råd til at betale den forhøjede SFO-takst i Norddjurs Kommune.

4002 kroner om året.

Så meget mere koster det at have et barn i skolefritidsordning i Norddjurs Kommune i 2019 end 2018. Forældrebetalingen er hen over nytår steget med hele 27 procent. En sand priseksplosion hvis man sammenligner med de øvrige østjyske kommuner, hvor SFO-taksterne henover nytår er steget med 1-2 procent.

Den voldsomme prisstigning har betydet, at Niels og Susanne Fisker fra Allingåbro på Norddjurs har meldt deres to døtre på syv og ni år ud af skolefritidsordningen. Familien kan simpelthen ikke finde de ekstra 334 kroner om måneden.

- Det har vi ikke mulighed for. Så skal vi vinde i Lotto. Vi har ingen søskende eller forældre, der kan hjælpe vores døtre. Vi sidder i spændetrøjen, og det kan ikke være rigtigt, at nogen skal have det på den måde, siger Niels Fisker til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi er i den situation, at vi ikke kan få tingene til at fungere i forvejen. Nu har vi været nødt til at tage vores børn ud af SFO´en, så pigerne skal gå alene hjem og være alene i 1,5 time, lyder det.

Familien fisker samlet om et kortspil i hjemmet i Allingåbro. De fleste dage skal pigerne dog fremover være alene i 1,5 time før forældrene kommer hjem. 

Mange meldt ud

Niels og Susanne Fiskers to piger er tilsyneladende ikke de eneste, som er blevet meldt ud af SFO´erne i Norddjurs Kommune efter prisstigningerne.

38 af de børn, som i december 2018 gik i kommunens skolefritidsordninger, går der ikke længere, når kalenderen rammer 1. februar. Det viser tal fra Norddjurs Kommune.

Kommunen har ikke nogen forklaring på, hvorfor så mange er meldt ud. Det er dog ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng mellem udmeldingerne og prisstigningerne, vurderer lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Dorte Kousholt.

Vi sidder i spændetrøjen, og det kan ikke være rigtigt, at nogen skal have det på den måde.
Niels Fisker 

- Prisstigninger kan betyde, at nogle forældre ender med at prioritere SFO´en væk. De fleste forældre må løbende prioritere, hvad de bruger pengene til, og daginstitutioner er en stor post i budgettet, siger hun.

Børn med nøgle om halsen

Derfor vil prisstigningerne formentlig også ramme skævt, lyder vurderingen.

- Jeg tænker, det særligt rammer dem, som har færrest penge at gøre godt med i dagligdagen og på den måde også særligt de børn, som har mest brug for at være i SFO´erne, fordi der her er mulighed for at indgå i fritidsaktiviteter i fællesskab med andre børn.

Også pædagogernes fagforening BUPL ærgrer sig.

- Det er en rigtig ærgerlig prioritering, man har foretaget der i Norddjurs Kommune for de prisstigninger kommer desværre til at have en psykologisk effekt, fordi det er rigtig mange penge for den enkelte. Især hvis man har flere børn, vælger man at tage dem ud, og det er det, vi desværre kan se, der er sket, lyder det fra Anne Grethe Rosenberg, der er formand i Østjylland.

- Det er jo små børn mellem seks og ni år, og så kan man tænke: hvad sker der nu med dem: Kommer de hjem med en nøgle om halsen?

Norddjurs var billigst

Før årsskiftet var Norddjurs Kommune suverænt det billigste sted i Østjylland at have sit barn i SFO. Efter nytår blev kommunen den tredjedyreste blandt 10 østjyske kommuner.

For Niels og Susanne Fisker var det netop den pludselige stigning, der gjorde, at budgettet ikke havde plads til fritidsordningen længere.

- Det er fint nok for dem, der har midlerne til det. Det havde vi, da priserne lå, som de gjorde før. Men bare sådan lige at hamre priserne op, det er horribelt, siger Niels Fisker.

Han er særligt udfordret, da hans yngste datter på syv år lider af diabetes, og ansvaret for hende fremover overlades til den to år ældre storesøster i de timer, der går mellem, at skolen ringer ud, og forældrene kommer hjem fra arbejde.

- Vi har både et problem med vores datters sundhed og vores økonomi. Vi har svært nok ved at få hendes sukkertal til at ligge rigtigt, og i sidste ende kan hun ende med insulinchok. Prøv og forestil dig at det sker klokken 14.30, så ligger ansvaret hos vores 9-årige datter, lyder det fra en frustreret Niels Fisker.

- En pige på 9 år skal ikke have det store ansvar for sin lillesøster. Hun skal have det sjovt og lege. Hun skal ikke prikke hul i sin søsters finger, så der kommer blod ud.

Niels Fisker er bekymret for sine to piger på 7 og 9 år, der fremover skal være alene hjemme i hverdagene, fordi familien ikke har råd til at betale for prisstigningerne på SFO-taksten i Norddjurs Kommune. 

Beder ikke om friplads

Byrådsmedlem Mads Nikolajsen (SF) kan godt forstå frustrationen hos børnefamilierne, der nu skal betale 27 procent mere om måneden for en SFO-plads.

Der er dog altid mulighed for at søge om en friplads, påpeger han. Hvis husstandsindkomsten er lavere end 551.700 kr. i 2019 har man ret til at få et fripladstilskud fra kommunen.

- Det er mit håb, at vi snarest kan lette situationen for børnefamilierne, og så er det en trøst, at der er friplads for familier med de laveste indtægter, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Men Niels Fisker er ikke interesseret i en friplads.

- Min familie skal ikke have fripladser. Vi skal behandles som alle andre, og det er altså ikke mig, der har lavet et overtræk på flere millioner, siger Niels Fisker med henvisning til, at Norddjurs Kommune sidste år måtte spare voldsomt for at dække et millionunderskud.

Alle økonomiske udfordrede borgere har ret til hjælp fra kommunen, forsikrer Mads Nikolajsen (SF), der sidder i byrådet for SF i Norddjurs Kommune og er formand for Børne og Ungeudvalget. Foto: Thomas Gam Nielsen, TV2 Østjylland

En del af spareøvelsen

Niels Fisker er vred. Vred fordi, han ikke længere har råd til at hans piger kan gå i SFO. Og vred fordi, han mener, at prisstigningerne i SFO´en skyldes kommunens store økonomiske problemer.

Han mener, at den forhøjede forældrebetaling udelukkende handler om, at Norddjurs Kommune skal spare penge. Norddjurs Kommune skal frem mod 2022 spare 98 millioner årligt.

Vi har intet med kommunens underskud at gøre, og nu skal vi spytte i bøssen.
Niels Fisker, far, Allingåbro

- Det handler om, at de gerne vil dække kommunens underskud, siger Niels Fisker og fortsætter:

- Vi har intet med kommunens underskud at gøre, og nu skal vi spytte i bøssen.

VIDEO: Her kan komme med bagom den skolekonflikt, som besparelserne i Norddjurs Kommune også har medført. Indslaget er fra november 2018.

Byrådsmedlem Mads Nikolajsen afviser ikke, at den ekstra SFO-betaling handler om, at få styr på kommunens økonomi.

- Vi prøver at kæmpe os ud af en kæmpe økonomisk krise i Norddjurs Kommune. Og det har været nødvendigt at spare på en række områder, og det gælder også for SFO’erne, forklarer Mads Nikolajsen.

- Det er ikke kun for at betale gælden. Det er for at få en genopretning af økonomien. Jeg kunne forstå ham, hvis det kun handlede om at betale gælden af. Nu handler det om, at økonomien kan komme på rette kurs, fortsætter han.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google