Kim arbejder mindst 70 timer om ugen - har stadig sagt nej til ordrer

Mange østjyske hoteller og restauranter har så store problemer med at finde ansatte, at de lige nu må sige nej til arrangementer eller skære åbningstiden ned. 

Det har også været tilfældet et par gange på Kystvejens Konferencecenter og Hotel i Grenaa, hvor Kim Steffensen Carøe har været køkkenchef siden 1. juni. 

- Vi har haft jobopslag ude, men der er ikke nogen uddannede kokke, som har henvendt sig, siger han.

Ideelt set fik han to kokke mere ansat og en række medhjælpere. 

På en dag kan der være op til 2.000 serveringer fra morgenmad over frokost til aftensmad. Lige nu er der kun ham selv og en medhjælper til at stå for at lave maden. 

Han arbejder syv dage om ugen. Han møder ind mellem kl. 6 og 8. Arbejdsdagen slutter først om aftenen mellem kl. 20 og 23.

- Jeg er godt træt efter sådan en 14 timers arbejdsdag. Det kan man kun holde til i et stykke tid, siger han.

Det er hele branchen

Problemet med manglen på arbejdskraft har ramt det meste af hotel- og restaurationsbranchen.

- Det er i aften, i morgen, i næste uge og i næste måned, at steder siger nej til arrangementer eller må reducere i åbningstiden, og så kan de ikke have den samme omsætning, som de plejer, siger formand for Horesta Region Midtjylland Jakob Beck Wätjen.

Tal fra Danmarks Statistik bekræfter tendensen. I august svarede 80 procent af hotellerne, at mangel på arbejdskraft gav dem produktionsbegrænsninger. 

Med andre ord – hvis de kunne ansætte flere, kunne de udleje flere hotelværelser.

I restaurationsbranchen var der 63 procent, der manglede ansatte i august.

-  I visse områder af Østjylland bliver otte ud ti stillingsopslag ikke besat lige nu, siger Jakob Beck Wätjen.

Er I gode nok til at inkludere folk på arbejdsmarkedet?

- Det har vores branche altid været. Vi er vant til at tage imod vores gæster med åbne arme, og det gør vi også overfor for borgere, som gerne vil arbejde. 

Regeringen har lige givet deres bud på en reform, som skal få flere ud på arbejdsmarkedet. 

For Horesta er der gode takter i forslaget, men de er spændt på at se, hvordan det konkret bliver udmøntet.

- Det er svært, fordi der er en tendens i samfundet til, at folk gerne vil have lange uddannelser, og så ser vi desværre, at der er mange af dem, som har svært ved at finde job. Som samfund har vi et dilemma, siger Jakob Beck Wätjen.

Regeringen: Løsninger på vej

Hos regeringspartiet mener Leif Lahn Jensen, at Danmark grundlæggende er kommet godt ud af coronakrisen.

- Selvom manglen på arbejdskraft er et problem, så ville det trods alt være værre, hvis virksomheder lukkede, siger det lokale socialdemokratiske folketingsmedlem. 

Samtidig mener han, at når der er opsving, så må virksomhederne gøre en ekstra indsats for at inkludere de grupper, som har haft svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

- Der er seniorer, som gerne vil arbejde på deltid, og der er 40.000-50.000 unge helt uden for uddannelserne og jobmarkedet, som vi skal have inkluderet, siger Leif Lahn Jensen og nævner også, at der er mange fleksjobbere uden et arbejde lige nu.

Han ved, det kræver en ekstra indsats at få den gruppe omskolet og indstillet til at kunne arbejde eksempelvis i et køkken, men at det er nødvendigt.

- Ofte siger virksomheder i en højkonjunktur, at de ikke har tid til at oplære. Når der så er lavkonjunktur, så har de ikke penge. Det bider sig selv lidt i halen, siger han.

Han er sikker på, at regeringens udspil til en reform af arbejdsmarkedet både kan hjælpe på kort og lang sigt.

- På kort sigt mener jeg, arbejdsløse dimittender skal ud og arbejde i en periode, inden de finder et job indenfor den branche de er uddannet til, siger han.

Men der mangler kokke nu og her. Elever er først færdigudlærte efter nogle år. Hvordan kan jeres forslag hjælpe nu og her på de faglærte områder?

- Er der stillinger, hvor man nu og her mangler folk med specialiserede kompetencer, så kan virksomhederne i en periode søge i resten af Europa, hvor der også er arbejdsløse. Det kan afhjælpe problemet, indtil der er udlært flere herhjemme.

Han mener, at der generelt skal flere faglærte til i Danmark.

- i 2030 mangler vi 100.000 faglærte. Det hjælper selvfølgelig ikke nu og her at få flere på erhvervsuddannelserne, men det er kuren på længere sigt, siger han.

Håber på flere kollegaer

I Grenaa er laksen dampet færdig, og køkkenchefen er i gang med at få skindet af, inden den skal ind på frokostbordet. 

Der er i alt otte forskellige selskaber, som er på kursus i bygningen. For at få plads og nå det hele, så kommer gæsterne ind i to rullende hold. 

- Vi er overraskende godt med i dag, men jeg kom også ekstra tidligt, siger han. 

Han gør alt for at levere høj kvalitet til kunderne, og den vil han ikke gå ned på.

- Vi finder altid en løsning, men nogle af detaljerne er vi nødt til at gå på kompromis med. Ikke kvaliteten af råvarerne, men vi finder på nogle lidt mere simple dekorationer, fordi vi ikke har bemanding nok, siger han.  

Hans hold af serveringspersonale får frokosten ind på bordet i tide, mens han går i gang med at ordne nogle oksefileter til forretten til aftensmaden.

- Jeg har en del selskabsaftaler, som jeg burde sidde og skrive rene og lægge ind i vores system, men det må jeg ordne i aften, når vi er færdige med at tilberede og servere aftensmaden, siger Kim Steffensen Carøe, hvis arbejdsdag her ved frokosttid stadig er lang.