Kirke i krise: Nødråb bliver mødt med 350 år gammel lov
En stor gruppe ansatte og frivillige fra kirkerne i Norddjurs udtrykte mistillid til biskoppen i Aarhus Stift. I dag føler flere, at det intet nyttede.
Mens alle landets kirker forbereder sig på julegudstjenesterne, forsøger kirkerne i det nordlige Djursland også at hele sårene efter et turbulent år.
2023 har været særdeles konfliktfyldt.
Provsten Lars Seeberg er stoppet, en kvindelig præst har følt sig krænket, flere har været sygemeldte, og helt uhørt indgav 25 personer en offentlig klage over biskoppen Henrik Wigh-Poulsen.
Blandt dem Ilka Daniel, der er provstisekretær i Norddjurs Provsti.
- Hvis vi var blevet hørt tidligere af biskoppen, var det ikke kommet dertil. Da vi skrev klagen, var det også et slags nødråb, siger hun i dag.
Mistillid til biskoppen - den korte version
I maj 2023 sendte 25 ansatte, frivillige og præster fra Norddjurs en klage til Kirkeministeriet over biskoppen Henrik Wigh-Poulsen.
Grundlæggende var de utilfredse med biskoppens håndtering af en konflikt mellem provsten i Norddjurs Provsti og en præst fra kirken i Ørsted på Djursland. Situationen nåede at udvikle sig til en større sag, som påvirkede arbejdsmiljøet for rigtig mange ansatte og frivillige i menighedsrådene.
Kilder forklarer, at præsten skulle have angivet i en arbejdspladsvurdering, at hun følte sig krænket af provsten. Senere skulle den anklage være trukket tilbage, men provsten fik frataget dele af sit ledelsesansvar for den pågældende præst efterfølgende, og det udviklede til en situation, hvor mange præster oplevede et dårligt arbejdsmiljø.
Til sidst følte provsten Lars Seeberg sig tvunget til at sige sin stilling op, og dagen efter indgav 25 personer klagen over biskoppens håndtering af arbejdsmiljøet i Norddjurs Provsti.
Kirkeministeriet har afvist klagen til fulde. Dels skriver de, at biskoppens embede ikke er en position, man som sådan kan udtrykke mistillid til. Samtidig har biskoppen ledelsesretten og kan bestemme, hvordan ledelsesansvaret i provstierne bliver fordelt. Læs hele Kirkeministeriets afgørelse her.
Lars Seeberg vil ikke lade sig interviewe, men han skriver til TV2 Østjylland: "Eftersom at jeg allerede har mistet én fratrædelses-aftale på baggrund af, hvad biskoppen vurderede som illoyalitet, tør jeg ikke udtale mig offentligt. Jeg har også set præster indkaldt til tjenstlige samtaler efter at have udtalt sig offentligt om min sag."
Hverken præsten i Ørsted eller formanden for menighedsrådet i Ørsted har ønsket at deltage. Præsten har tidligere fortalt Norddjurs Lokalavis, at hun stopper til maj og i stedet bliver en såkaldt stiftsvikar.
Kirkeministeriet afviste klagen fra de 25 personer.
Blandt andet henviser ministeriet til Danske Lov fra 1683. Her bliver det fastslået, at det er biskoppen, som har ret til at fordele provsternes arbejdsopgaver.
For provstisekretær Ilka Daniel er selve den reference et tegn på, at folkekirken har brug for fornyelse, når der skal håndteres problemer med arbejdsmiljøet.
- Jeg håber, man indser, at der er problemer i fundamentet. Og for at komme videre og få folkekirken ind i det tredje årtusinde bør man se på arbejdsmiljøet, siger hun.
Afskedstale: - Et karaktermord
Da provsten Lars Seeberg holdt sin sidste gudstjeneste i Grenaa Kirke, holdt formanden for det lokale menighedsråd, Carina Lykke Sax, en slagkraftig tale.
- Norddjurs Provsti har mistet en provst, og det er på grund af det, som bedst kan beskrives som et karaktermord og en ofring, sagde Carina Lykke Sax til afskedsgudstjenesten.
Hun var ikke en af de oprindelige medunderskrivere, men Grenaa Menighedsråd lavede en støtteerklæring til klagen.
I dag anerkender hun Kirkeministeriets placering af ledelsesansvaret hos biskoppen, men der mangler stadig måder at håndtere det dårlige arbejdsmiljø på, som konflikten har efterladt.
- Man skal have et sikkerhedsnet for præsterne, når der opstår problemer, siger hun.
Præst: - Vi kunne ikke få biskoppen i tale
For Sigrid Marcussen, der er præst i Grenaa, var klagen ikke ment som en protest imod, at provsten var væk.
Klagen var først og fremmest et udtryk for, at problemerne med arbejdsmiljøet blev værre og værre, mens hun og flere af præstekollegaerne ikke blev ordentligt hørt.
- Vi kunne ikke få biskoppen og stiftets øverste ledelse i tale, så vi kunne få lov at sige, hvad der ikke fungerer ude ved os. Derfor underskrev jeg klagen, siger hun.
Hun håber på, at der bliver fundet gode løsninger i fremtiden.
- Al den tid jeg har været i folkekirken, har man snakket om dårligt arbejdsmiljø. Det bliver ofte ved samtale efter samtale, men der bliver ikke gjort nok konkret for at løse problemerne, siger hun og fortsætter:
- Man snakker tit om faldende dåbstal, udmeldelser af kirken og folkekirkens tilstand. Det er godt, men jeg tror stadig, at den største fare for folkekirken er dårligt arbejdsmiljø.
Undersøger problemerne
TV2 Østjylland har de seneste dage afdækket flere eksempler på dårligt arbejdsmiljø i Folkekirken.
Historierne kommer i kølvandet på, at DR sidste år lavede en større undersøgelse, der også dokumenterede et problematisk arbejdsmiljø.
Kirkeministeriet undersøger lige nu arbejdsmiljøet i Folkekirken. Resultatet forventes klar i starten af 2024.
TV2 Østjylland har i over en uge forsøgt at få et interview med biskop Henrik Wigh-Poulsen. Det har ikke været muligt, men han har i stedet sendt en mail med følgende svar:
- Norddjurs Provsti har stor bevågenhed fra min side, da arbejdsmiljøproblemerne i provstiet desværre ikke er af nyere dato. Derfor mødes jeg løbende med alle præster og provstiudvalget for at arbejde med arbejdsmiljøet. De næste møder er planlagt lige efter jul, skriver han i mailen og uddyber:
- Desuden er der sat ekstra kræfter ind i provstiet med både en fungerende provst og en assisterende provst og samtaler med præster, menighedsråd og provstiudvalg. Det siger sig selv, at den slags løser man ikke på et øjeblik, men jeg oplever, at vi bevæger os i den rigtige retning, og jeg mener, vi skal tage den fortsatte dialog med hinanden frem for i medierne.
Kirkeministeren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men han har sendt denne skriftlige kommentar.
- Det står ikke til diskussion, at der skal være et ordentligt arbejdsmiljø i folkekirken ligesom i alle andre brancher. Derfor ser jeg også frem til, at vi med den største undersøgelse af arbejdsmiljøet i ti år kan sætte ind med målrettede tiltag, hvor det er nødvendigt, står der i mailen fra kirkeminister Morten Dahlin (V).
