Mistænkt for 34 år gammelt drab: Bøde på 1200 kroner førte politiet på sporet
Oplysninger viser, hvordan politiet fandt frem til en mand fra Randers, der nu er sigtet for et 34 år gammelt drab.
I forrige uge blev en 53-årig mand anholdt for drabet på en prostitueret kvinde i 1990.
Dna-spor fra hans søn har ført politiet på sporet af manden, der blev anholdt på sin arbejdsplads.
TV2 Østjylland kan nu fortælle, at mandens i dag 21-årige søn i 2019 blev idømt en bøde på seks dagbøder på hver 200 kroner i en tilståelsessag. Sagen havde dog en strafferamme på flere års fængsel, og derfor fik han udtaget en dna-prøve, som har ført politiet frem til hans far, der nu er anholdt og sigtet for drabet på Hanne With.
Da den 53-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i onsdags, kom det frem i retten, at han var endt i politiets søgelys takket være nye metoder inden for efterforskning, hvor dansk politi kan gøre brug af slægtskabssøgning.
Hanne With mødte sin drabsmand nytårsnat 1989-1990, hvor hun blev kvalt, stukket med kniv og fik skåret halsen over. Drabet var meget omtalt som ét af flere uopklarede kvindedrab i hovedstaden i den periode.
Dengang i 1990 sikrede politiet dna fra drabsmanden, men først i 2023 lykkedes det at koble dna fundet på gerningsstedet med dna fra en person i det centrale dna-profilregister.
Det opsigtsvækkende er altså, at det ikke var gerningsmandens eget dna, der gav et match, men derimod den 21-årige søns, og TV2 Østjyllands aktindsigt hos Domstolsstyrelsen viser nu, hvorfor han overhovedet endte i registret. Det er der nemlig helt klare regler for.
Når politiet udtager dna
Hvis politiet skal have lov til at udtage dna fra en person, er det et krav, at vedkommende er sigtet for en lovovertrædelse med en strafferamme på minimum 18 måneders fængsel eller for overtrædelse af straffelovens paragraf 235, stk. 2, der handler om børneporno.
Hvis en sigtet nægter at medvirke frivilligt, kan politiet få en dommerkendelse til at tage hans dna med magt.
Man kan altid klage bagefter, hvis man er uenig i den behandling, man har fået.
Kilde: Rigspolitiet og Justitsministeriet
Loven er sådan, at politiet kun må udtage dna via en spytprøve fra en mistænkt, hvis vedkommende er sigtet for en forbrydelse, der kan give mindst halvandet års fængsel.
Der er nedlagt navneforbud i sagen mod den 53-årige mand, og derfor kan TV2 Østjylland ikke gå ned i detaljer, der kan identificere ham.
Vi kan dog fortælle, at sagen mod sønnen drejer sig om en hændelse, som udspillede sig ved en østjysk byfest i sommeren 2018. Sønnen blev meldt til politiet, og sagen endte i retten, hvor den kørte som en tilståelsessag.
Han var imidlertid som nævnt sigtet efter en paragraf, der kan give helt op til fire års fængsel, og netop af den årsag fik han udtaget sin dna.
Sagen endte med straffen på de seks dagbøder á 200 kroner, da den blev afgjort i 2019.
Med andre ord har politiet altså haft et muligt svar på mordgåden i Hanne With-sagen liggende i sit register i fem år, før de med brug af slægtskabssøgningen fik et match og tog et stort skridt nærmere opklaringen - hvis altså den 53-årige randrusianer viser sig at være manden bag forbrydelsen.
Det har dog ikke været muligt at bruge den nye teknik i efterforskningen før sidste del af 2023, som DR Nyheder her fortæller.
Borgerforslag kickstartede processen
I 2020 kom det første gang frem via et svar til Folketinget fra Rigspolitiet, at man var ved at undersøge muligheden for at anvende slægtskabssøgning i efterforskningsarbejde.
Processen blev forsinket, fordi det krævede en opdatering af politiets it-system, og fordi coronapandemien pludselig dukkede op og satte mange ting i stå.
Derfor er vi helt fremme ved efteråret 2023, før daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) efter at have mødtes med en gruppe efterforskere satte skub i sagerne.
Blandt efterforskerne var Martin Enggaard, der havde taget initiativ til borgerforslaget "Dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet". Det blev fremsat i juni 2022 og rundede i september samme år de nødvendige 50.000 underskrifter, som betød, at det kunne fremsættes som reelt lovforslag i Folketinget.
Til TV 2 sagde Mattias Tesfaye i den forbindelse, at metoden efter hans opfattelse kunne være med til at styrke politiets efterforskning, men han sagde i samme ombæring, at der var nogle juridiske udfordringer, som først skulle afklares.
I slutningen af 2023 fik politiet så endelig mulighed for at bruge slægtsskabssøgning, og sagen om Hanne With er det første, offentligt kendte eksempel på, at man har brugt metoden.
