S i Norddjurs: Vi støtter partiets linje
Lars Møller (S) slår fast, at selvom de enkelte medlemmer kan stemme, som de vil 1. juni, så har partiforeningen en klar holdning: Forsvarsforbeholdet skal væk.
Lørdag fortalte Tom Bytoft, socialdemokratisk byrådsmedlem i Norddjurs Kommune, at han ikke støtter et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, som danskerne skal stemme om 1. juni.
Det gjorde han, samme dag som partikollegaen og statsminister Mette Frederiksen (S) tog hul på en tur rundt i landet for at tale for afskaffelse af forbeholdet.
Nu slår Lars Møller, gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Norddjurs Kommune samt medlem af bestyrelsen af partiforeningen i Grenaa, fast, at selvom det er op til de enkelte medlemmer, hvad de vil stemme, når de står i boksen 1. juni, så har partiforeningen en klar holdning.
- Partiforeningen har haft det oppe på bestyrelsesmøde, og vi bakker op om det, der kommer fra landsforeningen. Mit parti og min partiforening er ikke i tvivl. Og det er jeg heller ikke, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Om det betyder, at samtlige bestyrelsesmedlemmer i partiforeningen stemmer for at afskaffe forsvarsforbeholdet, er ikke sikkert.
- Jeg ved ikke, hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer gør, når de sætter krydset. Men der er enighed om, at vi sætter plakater op og går på gaden for at tale med folk om, at vi støtter et ja - og det er selvfølgelig med fuld respekt for, at der kan være andre meninger, siger Lars Møller.
Svær afstemning
Han anerkender, at det kan blive en svær afstemning for mange mennesker, og at tvivlen kan være stor.
- Det er en helt ny situation, vi står i nu i Europa. Rusland invaderer et land. Hvilket land bliver det næste, hvis det ikke stopper her? Retorikken fra Rusland er direkte truende, og ingen ved, hvem den næste bliver, lyder det fra Lars Møller.
- Min konklusion er, at vi skal være med helhjertet, fuldtonet og uden forbehold i den vestlige verden og dens forsvarsalliancer. Danmark har brug for venner og at vores venner ikke tvivler på vores helhjertede deltagelse, fortsætter han og gør det dermed klart, at han personligt stemmer for at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.
Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning.
Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik.