Stor naturbrand på Djursland: Kniv fra høstmaskine rammer sten
En større naturbrand bredte sig fredag på et mark- og skovområde på Djursland
Fredag eftermiddag udbrød der en større brand på en mark i Albøge ved Trustrup på Djursland.
- Der er tale om en naturbrand på en mark, hvor der er brændt noget mark og skov af, siger kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Politiet modtog alarmen fredag klokken 12.56.
- Den opstår formentlig, da landmanden er ved høste sine kornmarker. Så kører han med høstmaskiner, hvor en kniv, der skærer kornet over, rammer en sten, og det afgiver så en gnist, siger Jakob Christiansen.
- Branden er under kontrol, siger Jakob Christiansen.
Søbyvej var spærret i begge retninger, mens slukningsarbedet stod på. Den er blevet åbnet for trafik igen, oplyser Østjyllands Politi.
Søbyvej er nu åben igen, og politiet er færdig på stedet. Flere hektar kornmark brændt ned - ingen kommet til skade. #politidk https://t.co/ZnyXPzMH1D
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) July 6, 2018