VIDEO: Fra høst med le til laserstyrede mejetærskere

Landmænd behøver ikke længere at have hænderne på rattet, når de pløjer markerne. GPS'er og laserstyring sørger for at holde mejetærskeren på sporet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er fart på udviklingen inden for landbruget. Engang høstede man med le, men i dag er det højteknologiske mejetærskere, landmændene bruger.

- Udbyttet af et helt arbejdsår i 1870, svarer til én time med mejetærsker i dag, siger museumsinspektør Jens Aage Sørensen fra Det Grønne Museum til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Poulsen fra Ørsted er en af de mange landmand, der nyder godt af de moderne mejetærskere.

- Jeg trykker 'auto', og så kører den selv, siger han.

Kan roligt slippe rattet

Peter Poulsen kan roligt slippe rattet, for lasermålere på siden af mejetærskeren sørger for, at den holder sig på sporet. Andre mejetærskere har en GPS installeret til samme formål.

Maskinen måler også hele tiden, hvor tørt kornet er, og registrerer hvor på marken, der er bedst udbytte. Det er noget, Peter Poulsen i den grad kan bruge til noget.

- Det bliver lagret på en computer, og det kan vi bruge i planlægningen af næste års afgrøder, siger han.

Han tror, at flere innovative løsninger inden for landbruget vil komme til i fremtiden.

- Om mejetærskeren kommer til selv at kunne køre, og om vognen selv vil kunne samle kornet sammen og køre hjem, det tror jeg såmænd ikke. Men vi har ikke set det sidste endnu, siger han.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her